Spring til indhold

Om Holluf Pile-Tingkær

Her kan du læse om Børneinstitution Holluf Pile-Tingkær.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Der syder af liv og glade børn i alle institutionens otte børnehuse:

  • Agerhønen
  • Fraugde
  • Hjulet
  • Holluf Pile
  • Svanen
  • Tornbjerg
  • Viben
  • Ællingen

Børnehuset Ællingen og Børnehuset Tornbjerg er Ressourcehuse. Børnehusene Agerhønen og Fraugde har begge gæstehuse, hvor dagplejen i området er tilknyttet. 

 

Alle huse arbejder med børnene i mindre grupper, for på den måde at styrke deres indbyrdes relationer, men også for at den voksne har et tæt og indgående kendskab til det enkelte barn. 

 

Vi sætter en ære i, at være ambitiøse på børnenes vegne og alle huse arbejder derfor med at implementere IT-teknologi som en naturlig del af dagligdagen, ud fra devisen, at når man vokser op i en af verdens robotbyer, så skal det også kunne mærkes i børnehøjde.

 

Det betyder selvfølgelig ikke, at børnene så ikke bliver beskidte eller leger vilde lege udenfor, vi bestræber os på at kunne favne det hele.

Vi lægger vægt på tid til fordybelse, samt at børn har tid til at lege, for derigennem at undersøge og forstå verden. Det er her dannelsen af børnene tager sin begyndelse.

 

Vi arbejder med sammenhængene i barnets liv, og derfor kommer områdets dagplejere ofte på besøg i vores huse, så de børn der kommer fra dagplejen har et godt kendskab til børnehuslivet, når de starter ved os. Vi har samtidig et stærkt og solidt samarbejde med områdets skoler, og især med forårs-SFO´erne, for også her at skabe sammenhæng.

 

 

Erasmus+ projekt

Vi deltager løbende i de europæiske Erasmus+ projekter, og I 2020 fik vi det europiske Kvalitetscertifikat for projektet "European New Generation". 

e-Twinning - en del af EU’s uddannelsesprogram Erasmus+

En af de fem vindere af "Bedst i e-Twinning i 2021" er vores pædagog

Mette Enegaard Hindhede fra Børneinstitution Holluf Pile Tingkær som samtidig er e-Twinning ambassadør.

 

Mette har fået prisen for at bruge e-Twinning i børnehøjde. Stort TILLYKKE til Mette. Vinderne er en blanding af dygtige projektmagere og personer, der har gjort noget særligt for e-Twinning i Danmark i 2021.  

Se video om e-Twinning