Spring til indhold

Dagligdagen i Brobækken Børnehus

Her kan du læse om en dag i Brobækken Børnehus.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt
Kl. 6.30 åbner børnehuset.
Alle børn afleveres i fællesrummet og vuggestue- samt børnehavebørn har mulighed for at lege på tværs af alder. Der serveres cornflakes og havregryn fra 6.30 - 7.15.

Kl. 7.30 går vuggestuen ned på egen stue og vuggestuebørn afleveres fra dette tidspunkt i vuggestuen. Børnehavebørn leger i børnehaven og afleveres ligeledes i børnehavedelen.

Kl. 9.00 holdes der samling i de forskellige børnegrupper og børnene spiser deres medbragte frugt.

Kl. 9.15 - 10.30 har de forskellige børnegrupper planlagte pædagogiske aktiviteter.
Børnene er ofte inddelt i endnu mindre grupper af 3-6 børn med én voksen, så personalet bedst muligt understøtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. Det er oftest i dette tidsrum, vi går ud i naturen, laver science projekter, sproglige lege eller understøtter børnenes initiativer og fantasi. Vi tilrettelægger grupperne efter børnenes behov og med henblik på deres udvikling.

Kl. 10.30 - 11.00 får vi frokost fra vores frokostordning.
Hver mandag bliver ugens menu hængt op i indgangspartiet. Vuggestuen spiser kl. 10.30, mens børnehaven spiser omkring kl. 11.00.

Kl. 12.00 - 13.30 er vi ude og nyde vejret, ligegyldigt om det regner eller solen skinner. Vi vil her opholde os på legepladsen, hvor børnene kan benytte vores udefaciliteter.
I dette tidsrum vil de voksne være igangsættere af forskellige aktiviteter eller vil kunne findes i leg sammen med børnene.

Kl. 13.30 - 14.30 afholder vi ”café” i børnehaven.
Børnehavebørnene spiser løbende sammen på tværs af alder i caféen, så vi ikke afbryder dem i deres leg. Caféen strækker sig derfor over ca. 1 time.

Vuggestuebørn spiser deres eftermiddagsmad i vuggestuen, i takt med at de står op fra deres middagssøvn.

 

Efter café bliver børnene tilbudt at lege i de forskellige grupperum, hvor de kan indgå i de lege og relationer der tiltaler dem. Hen over forår, sommer og efterår bruger vi i højere grad uderummet til de pædagogiske aktiviteter og I vil oftest finde os på legepladsen i denne periode.

Kl. 16.30 lukker børnehuset og vi siger tak for i dag.
Af tilbagevendende begivenheder kan nævnes fastelavn og halloween, motionsuge, bedsteforældredag og fælles udflugt hvor hele børnehaven tager på heldagsudflugt udenfor Odense.
Derudover samles hele huset den sidste dag i hver måned til vores fællessamling, hvor vi synger og danser på tværs af børnegrupperne.
Vi ser gerne at I besøger børnehuset og mærker den stemning, som børnehuset besidder.

Vi glæder os til at se jer!