Spring til indhold

Dagligdagen i Torpegården Børnehus

Her kan du læse om en dag i Torpegården Børnehus.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Morgen

Vi starter dagen i fællesrummet med hygge, stille aktiviteter og morgenmad, hvis der er behov, indtil kl. 07.30.

Fra 7.30 åbnes hele huset, og der foregår aktiviteter i hele huset som spil, puslespil, læsning, tegning og leg.

 

Kl.9 er der samling og frugtspisning i grupperne. Mandag, onsdag og fredag holdes fælles morgensamling i fællesrummet for alle børn i huset, og der synger vi, leger sanglege, optræder for hinanden og fejrer fødselsdage.

 

Formiddag

Om formiddagen er der planlagte aktiviteter for børnene i deres grupper. Ofte er det et fælles læreplanstema i huset, der arbejdes med, hvor aktiviteterne er tilrettelagt efter de forskellige aldersgrupper. Aktiviteterne kan foregå både inde og ude.

 

Frokost

I grupperne spises frokosten ved mindre borde, så der også er mulighed for snak og hygge.

Efter frokost leger alle børnehavebørn på legepladsen. Man kan også få en middagslur, hvis der er behov for det.

Vuggestuebørnene sover til middag, eller leger inde eller ude, hvis de er vågne.

 

Eftermiddag

Kl. 14.00 spiser vi eftermiddagsmad i grupperne.

Derefter er der leg og aktiviteter som, spil, modellervoks, maling, Lego, magneter, hulebygning, højtlæsning.

 

Vi slutter af i fællesrummet fra kl. 15.30.

I løbet af året foregår der forskellige arrangementer som fastelavnsfest, sommerfest, bedsteforældredag, julefest, forældrekaffe og forældremøder.