Spring til indhold

Torpegården Børnehus rammer

Beskrivelse af børnehusets indretning og udendørs rammer.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Torpegården er et rummeligt hus indrettet med flere store stuer og flere mindre rum, der giver god mulighed for børnenes leg og fordybelse. Vi har desuden et stort fællesrum, der er indrettet med læringsmiljøer, der tiltaler både små og store børn, så børnene får mulighed for at møde hinanden i nye fællesskaber i løbet af dagen. Fællesrummet bruges også til morgensamling for hele huset, fejring af fødselsdage mm.

 

Vi arbejder med fleksible læringsmiljøer, som vi evaluerer løbende, for at kunne tilgodese børnenes behov og interesser med blik for, hvad der optager dem, udfordrer og giver mulighed for leg og læring. I løbet af dagen er børnene samlet i deres grupper, og på andre tidspunkter er der mulighed for at mødes på tværs af grupperne og lege i de forskellige læringsmiljøer i hele huset.

 

Vi har en stor legeplads, der er fælles for både vuggestuen og børnehaven. Legepladsen er indrettet med mulighed for mange motoriske aktiviteter som kan udfordre både små og store. Der er i indretningen taget hensyn til de forskellige aldersgrupper, således at der f.eks. er cykelfri zoner, så de mindre børn kan bevæge sig frit rundt, og der er plads til de lidt vildere lege andre steder. Der er mange buske og træer, der inddeler legepladsen i mindre rum og små kroge, der giver mulighed for at kunne fordybe sig i legen.

 

Torpegården er beliggende tæt på grønne områder, som vi benytter os af. Vi har gåafstand til bussen, så det kan lade sig gøre at komme på tur.