Spring til indhold

Dagligdagen i Molevitten Børnehus

Her kan du læse om en dag i Børnehuset.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Vi vægter og prioriterer højt, at dagligdagen i huset skal være præget af en god, anerkendende og omsorgsfuld tone mellem alle store som små.

Vores struktur er organiseret ud fra, at der om formiddagen minus onsdag og fredag arbejdes i mindre læringsgrupper. Der planlægges løbende aktiviteter ud fra overordnede temaer, som det pædagogiske personale udfolder med børnene i små grupper om formiddagen. Med den nye styrkede pædagogiske læreplan foregår pædagogikken over hele dagen og ikke kun i formiddagstimerne. Molevitten har fornyeligt implementeret ny eftermiddagsstruktur, der understøtter den nye læreplan ved, at pædagogikken udfoldes over hele dagen og ikke kun om formiddagen. I praksis betyder det, at vi arbejder med tydelige positioneringer hele dagen, hvor hver medarbejder har sit fokus og ansvarsområde og hvor aktiviteter ligeledes igangsættes om eftermiddagen for små eller større grupper.

Onsdage og fredage formiddage er fælles og skaber større sammenhængskraft mellem de små og store børn – og ikke mindst medarbejderne. Hver fredag står to medarbejdere for at tilrettelægge en aktivitet for alle og det er altid spændende at se, hvad programmet står på. Det kan være alt fra pyjamasfest til boldlege på OB´s fællesarealer.