Dagligdagen i Galaksen Børnehus
Her kan du læse om en dag i Galaksen Børnehus.
Selvbetjening
SelvbetjeningsoversigtGalaksen Børnehus
Hunderupvej 103
5230 Odense M
63 75 05 25
Åbningstider
Mandag 06.30-16.45
Tirsdag - Fredag 06.30-16.30
Daglig pædagogisk leder
Anne-Mette Stahlfest-MøllerI Galaksen bestræber vi os på at give barnet en fantastisk dag i vuggestuen. Derfor er en god start på dagen rigtig vigtig.
Vi står derfor klar med åbne arme fra kl. 6.30, hvor vi åbner og er klar til at gøre hverdagen for barnet unik.
Fra 6.30-8.00, har barnet mulighed for at spise medbragt morgenmad på en af stuerne, hvis ikke det har spist hjemmefra.
Barnet medbringer ligeledes en lille frugtmadpakke, en frokostmadpakke og en eftermiddagsmadpakke.
Børnene lægger stor værdi i at hente deres egen madpakke fra køleskabet. De har stort ejerskab over deres madpakke, og det betyder meget for dem, at det er noget, de har med hjemmefra.
Fra ca. 08.30 deler vi os på stuerne, for at skabe ro og give muligheden for en god aflevering for de børn der måtte komme senere.
Fra 09.00-09.30, holder vi samling på stuerne, og anser denne halve time for værende hellig, hvor vi håber børnene bliver afleveret enten før eller efter samling. Dette ønsker vi, for at have ro til de sange og aktiviteter vi laver til frugtsamling, og for at børn der kommer senere bliver tages bedst muligt imod.
Vi synger, fortæller eventyr og spiser frugt og brød og hygger os omkring bordet.
Fra 09.30-10.30 har vi vores læringsgrupper, fri leg, leg på legepladsen, ture ud af huset m.m.
Frokosten bliver indtaget på stuerne fra 10.30 og frem, hvorefter børnene bliver puttet efter behov.
Om eftermiddagen holder vi os på vores respektive stuer frem til ca. kl. 14.45 - især i disse coronatider.
Dette er både for at passe på hinanden, men ligeledes for at bevare roen og holde fokusset på de enkelte grupper. Derfor bliver eftermiddagsmaden tilbudt på de enkelte stuer i barnets tempo og efter dets behov.
Ca. kl. 14.45 samles vi på en af stuerne, enten på Mælkevejen eller Solvognen, hvor vi efterfølgende går ud på legepladsen, går ned i kælderen og laver gymnastik/hører musik eller tilbyder aktiviteter på tværs af stuerne.
I løbet af året har vi faste traditioner som sommerfest, juletræsfest og fastelavn, hvor børn, forældre og bedsteforældre er hjertelig velkomne, hvis Corona restriktionerne tillader det.