Spring til indhold

Asgård Børnehus rammer

Beskrivelse af børnehusets indretning og udendørs rammer.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Asgård har god plads og er i ét plan. Stedet er indrettet i mindre legeområder både indenfor og udenfor, hvilket giver mulighed for lege i både store og små fællesskaber.


Der er let adgang mellem vuggestue og børnehave, som børnene gør flittig brug af og som letter overgangen mellem vuggestue og børnehave.

 

Vuggestuen består af to rum, grupperummet, Freja indrettet i små legeområder og et lille rum, Sif. Et rum til særlige aktiviteter med få børn og her spiser de ældste vuggestuebørn, hvorefter de leger små lege, læser bøger m.m.


Børnehaven er opdelt i læringsrum til konstruktionslege, motorik- og rollelege, kreativitet og et lille bibliotek. Børnehaven har to større rum, Odin og Tor. Det enkelte barn har ikke tilknytning til en stue, men har adgang til alle rum alt afhængig af dagens aktiviteter og læringsgrupper.

Vi har en stor, dejlig og velindrettet legeplads til både cykel-ræs, leg i sandkassen og fodboldkamp i haven. Derudover er der gode muligheder for ture og aktiviteter i nærmiljøet.  

Faste aktiviteter
Mandag samles de største børn fra vuggestuen og de mindste fra børnehaven til leg og små aktiviteter. Børnehavebørn og vuggestuebørn får således øje på hinanden og små venskaber spirer.


Om mandagen har børnehavebørnene mulighed for at invitere en bordgruppe hjem til fødselsdag.  

De fleste måneder om året, går en gruppe børnehavebørn i Dalumhallen om tirsdagen. Hvis vejret tillader det, er vuggestuen ude hver dag og tirsdag er tur dag.

Hver dag foregår der forskellige aktiviteter, som mindre grupper børn fordyber sig i.