Spring til indhold

Pædagogik i Haustruphave Børnehus

Her kan du læse om børnehusets pædagogik.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Her er alle børn og voksne betydningsfulde. Alle har noget at byde ind med til fællesskabet. Alle kan inspirere, vække nysgerrighed og skabe undren som andre kan lære og blive klogere af. Lære gør man, når man oplever tryghed, nærvær og omsorg, hvilket er det, man som barn og forældre vil blive mødt med fra personalet her i huset.

 

Samarbejdet med forældrene er særdeles vigtigt og bunder i tillid, respekt og accept. Det er i samarbejdet, vi kan skabe den bedste hverdag for barnet, og forældrenes indsigt i hverdagen er derfor nødvendig. Indsigten etableres gensidigt gennem den daglige kontakt, samtaler og ved at forældrene logger ind på MitBarn.

 

”Det har vi ikke prøvet før, så det kan vi sikkert godt”

                                                    

I Haustruphave minder Pippe os om, at hver dag byder på nye oplevelser og opdagelser, og når vi griber dem, så opdager vi, at vi kan mere i dag end vi kunne i går. At turde prøve er derfor en vigtig del af vores hverdag og for at kunne finde ud af, hvad det er vi gerne vil, og hvordan vi når derhen.

 

Børnene er her en stor inspirationskilde til de aktiviteter, der foregår. De viser på forskellig vis, hvad der interesser dem, og hvad de udviklingsmæssigt har brug for. Her er selvhjulpenhed et vigtigt element. Børn kan og vil selv og får de også lov, har det stor betydning for deres forståelse af hvem de selv er, og at de er et vigtigt og betydningsfuld menneske for vores børnehavefællesskab.