Spring til indhold

Om Abildgård

Her kan du læse om Børneinstitution Abildgård.

Selvbetjening

Institutionen er kendetegnet ved en høj grad af forskellige etniske kulturer, som på utallige fantastiske måder folder sig ud i det gode børneliv, som vi sammen med forældrene udvikler til børnenes rejse til ungelivet og det senere positive og gode voksenliv.


Vi er ambitiøse på børnenes vegne. Vi skaber børnemiljøer, hvor det enkelte barn ses som unikt og fantastisk værdifuldt med et væld af ressourcer. Vi ser det som vores opgave at skabe rammer og læringsmiljøer, hvor barnet understøttes i at folde alle sine ressourcer ud og dels bidrage til børnefællesskabet og dels profitere af fællesskabe.

Vi vil udfordre alle børn, så de bliver så dygtige, som de kan.


Vi er ambitiøse i at skabe sammenhæng i børnenes liv fra 0 til 5 år i institutionen. Og vi stopper ikke her. I samarbejde med SFO, skoler og fritidsklubber bidrager vi til at skabe sammenhæng, når børnene skal starte i skole. Sammen lægger vi kimen til et værdifuldt ungeliv ved naturligt at arbejde med SSP forebyggelse.

Vi vil gerne udfordre os selv hele tiden på at blive klogere på at udvikle børnenes læringsmiljøer. Derfor hilser vi forskning og forandringsprojekter meget velkomne.

Vi deltager aktivt i ”Fremtidens Vollsmose”, hvor vi har en høj grad af engagement i arbejdet med lokalområdets 8 strategiske mål.

Kendetegnet for ledelse og medarbejdere er, at vi brænder for børnene med et varmt og kærligt hjerte.