Fællesskab og oplevelser
På STU Døckerslundsvej er det ikke kun det faglige, der former os, men også fællesskabet og de unikke oplevelser, vi deler.
Vi er stolte af at skabe et miljø, hvor læring, fællesskab og oplevelser går hånd i hånd.
Hvert år tager vi på en heldagstur til en særlig oplevelse. Her kommer du måske til København eller til den kulturelle rigdom i Århus. Vores fælles ture giver dig mulighed for at udforske verdenen uden for vores vante rammer sammen med dine kammerater og personalet.
Og så er der Brangstrup-festival, introuger, skolefester og bowlingaftener som er nogle af de arrangementer du vil deltage i. Disse arrangementer er ikke kun sjove, men også der hvor vi styrker båndene mellem elever og personale. For vi tror på, at gode relationer og fællesskab skaber et trygt og godt læringsmiljø.
Hvis du har idéer til aktiviteter eller arrangementer, som du brænder for, så lytter vi! Skolen er også din, og vi ønsker, at du er med til at præge det faglige og sociale.