Spring til indhold

STU-uddannelsen

På årlige forløbsplansmøder udarbejdes der helhedsorienterede og individuelle mål. Det sker i samarbejde med UU-vejleder, jobkonsulent, sagsbehandler, kontaktlærer og kontaktpædagog fra Brangstrup, samt evt. dine nærmeste pårørende.

CSV bjælke

Undervisningen på Brangstrup er kendetegnet ved at være tilrettelagt dine behov, mål og udfordringer. Den er således meget fleksibel og kan let reguleres i forhold til de mål som er aftalt mellem dig, uddannelsesvejleder og sagsbehandler.

Undervisningen tager sit udgangspunkt i dine ønsker om fremtidig job-, bo- og fritidssituation. Ikke alle elever har samme mål med uddannelsen og skal derfor ikke have samme fag.

 

Det betyder, at uddannelsesforløbet er sammensat af forskellige fag og temaer, som forløber over et skoleår, og du deltager på de tilbudte hold i den udstrækning det giver mening, på det pågældende tidspunkt. Du skal derfor træffe en række valg af undervisningsindhold og derved opnås den, for dig, mest optimale uddannelse.

Du er tilknyttet en fast bo-gruppe. Her varetages bo-undervisningen løbende hen over ugen. Alt efter den faglige tyngde og dine mål forløber de forskellige hold i varierende perioder.

Af obligatoriske fag er kun idræt og bo-undervisning. Begge områder vægtes højt på Brangstrup.

 

Af hold/temaer som tilbydes i løbet af et skoleår kan nævnes: Samfundsfag, E-sport, turhold, madhold, sløjd, foto, sundhed, engelsk, drengehold, pigehold, drama, økonomi/budget, Uge sex, kommunikation, udeliv, medier, virksomhedsbesøg, hygiejnekursus, FVU - dansk og matematik, kørekortteori, sociale medier, rocktur, venskaber, ungdomsliv og en masse andre spændende emner. Derudover tilbydes hjælp til brug af understøttende apps til mobiltelefoner, oplæsningsprogrammer, skriveprogrammer og kalenderprogrammer. Og endelig 4 linjefag.