Hvem betaler for kystbeskyttelse?

Det er altid de ejendomsejere, der får direkte og indirekte gavn af kystbeskyttelsen (matrikel og/eller adgangsforhold), der skal betale for at blive beskyttet mod oversvømmelse eller erosion. De skal også betale for de nødvendige forundersøgelser, projektet, møder osv. Disse udgifter lægges oven i anlægs- og vedligeholdsudgiften og betales således af de implicerede i sagen via partsfordelingen.

Ved sager ledet af kommunen skal kommunen ved sagens start:

• Undersøge hvorvidt der opbakning blandt lodsejerne
• Undersøge (via Kystdirektoratet) hvorvidt sagen overhovedet kan tænkes gennemført

Kommunen kan allerede på dette indledende stadie bestemme, at sagen skal stoppe.

Kommunen er tilsynsmyndighed for digelaget og kan derfor:

• Opkræve bidrag til anlæg og vedligehold på lagets vegne over ejendomsskatten efter den fordelingsnøgle, der er indarbejdet i vedtægten.
• Tvinge enkelte grundejere ind i fællesskabet og til at betale bestemte beløb.
• Beslutte at lægge penge ud for et digelag, kautionere for lån osv.

Betalingsprincipper

Der er ikke faste regler for, hvordan man fordeler udgifterne i en sag om højvandssikring eller kystbeskyttelse. Der skal foretages en konkret vurdering fra sag til sag.

Ligeledes skal fastlæggelse af sikringskoten (højden over havet, som diget sikrer) ske på baggrund af et realistisk skøn.

Lavtliggende boliger samt infrastruktur der kan blive oversvømmet ved ekstremt højvande skal bidrage økonomisk til anlæg og vedligehold af et dige, ligesom grundejere, som indirekte får glæde af diget, også skal betale.

Hvis grundejerne er enige

Hvis grundejerne er enige om anlægget og dets betaling, sørger grundejerkredsen selv for de indbyrdes juridisk bindende aftaler.

Hvis grundejerne er uenige

Er grundejerne uenige, og skal sagen stadig gennemføres, skal der opstilles en partsfordeling. Partsfordelingen angiver, hvad hver enkelt bidragyder skal betale.

 

Betalingsmodel og partsfordeling

En simpel betalingsmodel er nem at administrere. Omvendt vil en betalingsmodel, der medtager flere forhold, kunne opfattes som mere retfærdig.

En partsfordeling angiver, hvad hver enkelt grundejer skal betale. Det er umuligt at udarbejde en partsfordeling, der er 100% retfærdig. Grundejerkredsen og andre interessenter vil blive involveret i forbindelse med fastlæggelsen af partsfordelingen.

• Ved trusler om oversvømmelse kan man lægge vægt på risikoen for skader på bygninger, på ejendomsværdi samt på omfang af skader på ubebyggede arealer.
• Ved truende erosion kan man lægge vægt på nærheden til kysten eller på ejendommenes værdi.

Optimering af eksisterende kystbeskyttelse

Hvis en gruppe ejendomme, der i dag ligger bag diger, som de ikke hidtil har betalt bidrag til, ønsker bedre beskyttelse mod højvande, vil en forhøjelse af det nuværende dige betyde, at disse ejendomme fremover skal bidrage, da de opnår en større sikkerhed end før.

Ved beregning af bidrag kan man skelne imellem huse, der får vand ind på stuegulvet og/eller store skader på konstruktionen, og huse, der alene får saltvand ind på grunden.

Områdets digelag kan med fordel sikre, at lagets vedtægter indeholder regler for, hvorledes at fremtidige ændringer i højvandssikringsanlægget, eller dettes anvendelse, skal medføre ændringer i partsfordelingen.