Digelag

Etablering af digelag

Ved anlæg gennemført efter § 1a har grundejerkredsen pligt til at organisere sig i en mere veldefineret ansøgerkreds fx som ”Digelag under stiftelse”. Digelaget bliver den bærende organisation for anlæg og drift af højvandssikringen. Kommunen kan bistå med at finde en teknisk og fordelingsmæssig løsning, herunder udarbejde vedtægter for digelaget. Vedtægterne og partsfordelingen skal tinglyses, og der er medlems– og bidragspligt.

 

Digelagets opgave

Digelagets bestyrelse eller styregruppe tager sig nu af sagsforløbet - herunder henvendelse og dialog med kommunen som procesmyndighed. De involverede grundejere vil have en interesse i at få forholdene undersøgt og vil normalt selv tage initiativ til at få iværksat nærmere undersøgelser.

Kommunen kan også tage initiativet for at få processen i gang. Et kommunalt initiativ betyder imidlertid ikke, at kommunen af den grund skal betale udgifterne.

Det er vigtigt at vide hvilke ejendomme, der indgår i sagen, bl.a. ud fra tilgængelige kort. 
Hvis der er eksisterende kystanlæg på kysten, bør det indledningsvis undersøges, om disse anlæg er lovlige eller anvendelige. Det handler herefter om at få foretaget en foreløbig, uvildig vurdering af de tekniske muligheder for kystbeskyttelse og en overslagspris.

Loven er opbygget sådan, at man arbejder sig fremad i processen, trin for trin, hele tiden i et samarbejde mellem lodsejere, rådgiver, Kystdirektoratet og evt. kommunen.