Bag om tallene i Familiens Klimatopmøde

Odense Kommune har indgået samarbejde med Vanebrudspalæet, som har udviklet Familiens Klimatopmøde. Sammen med blandt andre Aarhus Kommune og forskere på Aarhus Universitet har Vanebrudspalæet undersøgt 20 af vores hverdagsvaner og fundet ud af, hvordan de påvirker klimaregnskabet.

Vanebrudspalæets har udviklet den digitale facilitator Habitura, som er omdrejningspunktet for Familiens Klimatopmøde. Habitura er en hjemmelavet latinsk sammentrækning af Habit Futura og betyder fremtidsvaner. Habitura er et digitalt udviklingsrum, hvor familier kan kortlægge deres klimavaner og udfordre de vaner, der udleder mest CO2, med klimavenlige vanebrud.

Det videnskabelige grundlag

Alle emissionsfaktorer, der bruges i Habituras CO2e-regnemaskiner, er baseret på det bedst tilgængelige data, og en række klima- og fageksperter er konsulteret i udviklingsprocessen. For eksempel er CO2e-regnemaskinerne for mad baseret på den grønne tænketank Concitos store klimadatabase, mens transport-regnemaskinerne er baseret på tal fra Klimarådet og det britiske transportministerium.

CO2e betyder, at også andre drivhusgasser som for eksempel metan kan udtrykkes i form af CO2. På den måde er CO2e en omregningsfaktor, der kan bruges til at sammenligne forskellige drivhusgassers indvirkning på drivhuseffekten.

Nogle emissionsfaktorer - altså den forventede udledning af CO2 - tages direkte fra kilderne, andre er gennemsnitsværdier beregnet på baggrund af forskellige mellemregninger.

Udover emissionsværdier bruger flere af Habituras CO2e-regnemaskiner også andre tal. Der er blandt andet tale om portionsstørrelser, vægt af fødevarer, vægt af tøj, gennemsnitligt antal passagerer i kollektiv transport, faktorer for genbrug mm.

Om brugen af livcyklusanalyser

Fra juni 2022 inkluderer de anvendte emissionsfaktorer så vidt muligt en livscyklusanalyse (LCA). Dette er dog ikke altid muligt. Derfor indeholder enkelte CO2e-regnemaskiner emissionsfaktorer, der er baserede på forskellige beregningsmetoder - det gælder de to transport-regnemaskiner.

Det betyder, at tallene ikke kan sammenlignes en-til-en i de to transport-regnemaskiner, og det går på kompromis med muligheden for at sammenligne indenfor et tema.

Den tilgang er valgt af to årsager. For det første tilstræber vi at inkludere LCA-baserede emissionsfaktorer alle de steder, hvor det er muligt, da det alt andet lige giver det mest retvisende billede af den enkelte vanes klimaaftryk. For det andet er forholdet mellem, hvad der udleder meget, og hvad der udleder mindre, stadig korrekt. Regnemaskinen risikerer således ikke at give incitament til for eksempel at vælge en tur i bil frem for letbane, bus eller tog.

Tilpasning til lokale forhold

Der er enkelte af emissionsfaktorerne, der tilpasses hver kommune. Det gælder for eksempel udledningsværdien for bybusser og rutebiler ved at tage hensyn til, hvor mange el- og dieselbusser der er i kommunens busflåde.

Hvis du har spørgsmål til, hvilke kilder vi bruger eller til vores beregningsmetoder så skriv gerne til help@vanebrud.dk.