Vær med i Familiens Klimatopmøde
Savner du inspiration til, hvordan du og din familie kan hjælpe klimaet og udlede mindre CO2 i jeres hverdag? Så meld jer til Familiens Klimatopmøde.

For at Odense når målet om at blive klimaneutral senest i 2030, skal vi alle bidrage. Vær med i Familiens Klimatopmøde og få hjælp til, hvordan du sammen med din familie eller venner kan spare CO2 i jeres hverdag.
- Familiens Klimatopmøde giver jer adgang til et let og underholdende digitalt univers, I som familie kan bruge hjemme ved køkkenbordet på en computer eller tablet - lige når det passer jer. Det tager cirka en time.
- Med udgangspunkt i jeres egne vaner får I konkrete forslag til klimavenlige initiativer, både når det gælder aftensmaden, elektronik, den daglige transport, tøjindkøb og opvarmningen af jeres bolig.
- I får tal på, hvor meget CO2 I kan spare, hvis I for eksempel finder et alternativ til kødsovsen eller oftere tager cyklen på arbejde.
- 1000 familier kan være med - skal din familie være en af dem? Så meld jer til med det samme.
Tilmeld dig Familiens Klimatopmøde
Se videoen og bliv klogere på, hvordan Familiens Klimatopmøde kan hjælpe:
Er du allerede tilmeldt Familiens Klimatopmøde, men nåede ikke helt igennem, så kan du vende tilbage lige her: