Kongensgade
I Kongensgade i Odenses bymidte skal et midlertidigt byrum etableres i løbet af forsommeren. Projektet skal få odenseanere og andre besøgende til at gå på opdagelse og skabe mere liv i Kongensgade.
Små oaser og haver vil pible frem, hvor både børn, unge og voksne kan gå på opdagelse i spændende grønne og blomstrende uderum.
En attraktiv bymidte er også et helt afgørende element i den grønne mobilitetsplans målsætning. Netop en attraktiv bymidte er helt afgørende for vores by. Bymidten skal have et stærkt handelsliv, være oplevelsesrig, overraske positivt og give lyst til at gå på opdagelse – dette skal vi styrke endnu mere i fremtiden igennem en grøn omstilling af mobiliteten, der giver endnu mere plads til byliv, oplevelser og kultur i samspil med handelslivet.