Spring til indhold

Hvad er en cykelgade?

På en cykelgade skal bilerne tilpasse sig cyklisternes tempo

Foto ned på kørebanen af malet skilt, der viser et cykelikon og ordet: cykelgade. Baghjulet fra en cykel på vej ud af billedet ses samt et dæk på hjørnet af en bil, der passerer.

En cykelgade er en gade, hvor man først og fremmest må cykle - nøjagtig ligesom en gågade er en gade, hvor man først og fremmest må gå.

På de fleste cykelgader må der også køre biler, men bilerne er gæster på vejen og skal køre efter cyklisternes præmisser.

Biler må køre udenom cyklisterne, hvis vejbanebredden giver muligheden for det, og man ikke krydser fuldt optrukne midterlinjer. Ellers skal bilerne blive bag ved de cyklende. Det er bl.a. tilfældet i Slotsgade, hvor en fuldt optrukken linje ikke tillader overhaling i bil.

De cyklende får på den måde god plads til at cykle sammen og mulighed for at komme hurtigt frem.

 

Reglerne på en cykelgade

  • Kørebanen er reserveret til cykler og små knallerter.
  • Andre køretøjer må køre i gaden, hvis dette fremgår af en undertavle til cykelgadeskiltet, fx en tavle med teksten ’Kørsel tilladt’.
  • Kørsel i cykelgader skal ske med en hastighed svarende til hastighed for cyklister, som regel under 30 km/t.
  • De kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for hinanden.
  • Kørende må ikke unødigt hindre de øvrige kørende i at komme frem.
  • Parkering i en cykelgade må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser.

Se altid efter reglerne specifikt for den enkelte cykelgade på det blå "cykelgade"-skilt, hvor strækningen starter og slutter.

 

 

Kort over cykelgader i Odense

 

 

 

Klima- og Miljøforvaltningen