Spring til indhold

Dalumskolen fodgænger- og cykelzone

Fodgænger- og cykelzone om Dalumskolen gældende fra 1. marts skal begrænse biltrafik i morgenens myldretid og give forlomme til gang og cykel.

Forælder og to børn på cykler og en lille løbecykel kører ind ad sti med skilt om cykel- og gangsti

At cykle og gå til skole giver en sund start på skoledagen. Vores børn har nemmere ved at sidde stille og koncentrere sig, når de har været fysisk aktive fra morgenstunden.

 

Og hvis flere tager turen til fods og på cykel, bidrager det samtidig til en mere klimavenlig by.

 

Odense Kommune har et mål om, at flere børn skal gå og cykle til og fra skole. Derfor har Odense Byråd besluttet at indføre en fodgænger- og cykelzone samt udvidet standsningsforbud på veje omkring Dalumskolen for at gøre det hurtigere og trygt for dem, der vælger gang og cykel.

 

Det betyder den nye zone for morgentrafikken på hverdage

Zonen lukker for biler til skolen ad:

  • Zachariasvej,
  • Demantsvænget,
  • Demantsvej ved nr. 15 og
  • Elvej

Indkørselsforbuddet for biler gælder på hverdage fra  kl. 7.30 - 8.15 og træder i kraft 1. marts 2024. 

Fra samme dato vil der være standsningsforbud på:

  • Nygade,
  • Iver Vinds Vej,
  • Demantsvej efter nr. 15
  • og på Hjallesegade.

Følg skiltningen i gaderne, så er du på rette vej.


Når du har behov for at køre dit barn i bil, kan du parkere ved Dalum-hallen. Der bliver lavet en mere trafiksikker løsning for fodgængere, som skal krydse vejen mellem Dalumhallen og skolen.

 

Beboerkørsel vil fortsat være tilladt i hele zonen på alle tidspunkter og varelevering kan fortsat ske ad stien overfor Iver Vinds Vej.

 

Erhvervskørsel og besøgende er også omfattet af zonen. Dvs. at vicevært, håndværkere, kunder, gæster m.m. ikke kan køre ind på veje forbudt for biler i tidsrummet 7-30 – 8-15 på hverdage.

 

Kort over fodgænger- og cykelzone samt standsningsforbud omkring Dalumskolen


Læs mere om fodgænger- og cyklistzonerne i Odense

Klima- og Miljøforvaltningen