Crazy Diamond
Bolbro har fået sin helt egen og meget særlige diamant i Maj D.'s kunstværk Crazy Diamond.
Højen over for Træøen ind mod Sct. Albani Skole er blevet omdannet til et grønt pusterum med en bænk, en sti, frugttræer og vilde blomster. Midt i det hele kan kunstværket Crazy Diamond opleves.
Kunstværket er skabt af miljøkunstner Maj Dørup og skibstømrer Martin Hagbart. Gennem workshop og indsamling af genbrugsmaterialer har mange fra Bolbro været med til at sætte deres aftryk på værket, der indeholder en række forskellige små verdener, der er sammensat af nøje udvalgt genbrugsplast. Om aftenen byder værket på en helt særlig oplevelse, når det lyses op og bliver til en lysende diamant.
I videoen om Træøen kan du også høre Maj Dørup fortælle om værket Crazy Diamond: