Spring til indhold

+5000 Odense C

I 2030 skal der bo 5000 flere beboere i Odense bymidte - i 3000 nye boliger.

Den Grønne Mobilitetsplan skal sikre et klimaneutralt, sundt og levevenligt Odense inden 2030. Og i 2030 skal 5000 flere odenseanere kalde bymidten deres hjem. En bymidte, som er præget af kvalitet og bæredygtighed, og som skal være til hverdag, fest og unikke oplevelser.

 

Nye boliger på Thomas B. Thriges Gade

 

Optimal udnyttelse af bymidten inden for Ring 1

Projektet +5000 Odense C har fokus på arealer inden for Ring 1, hvor der skal bygges nyt, og på ledige bygninger, der kan bruges til nye boliger.

 

Kort over Ring 1 

 

Nye boligtilbud skal danne rammen om det gode byliv

Der skal skabes nye boligtilbud i Odense. Tilbud, som skal udvikles i tæt samarbejde mellem ejere, erhvervsliv og beboere, og som skal danne rammen om det gode byliv.

Vi vil finde plads til de nye boliger ved at udnytte bymidtens arealer og bygninger bedre, omdanne industribygninger til boliger og forbedre eksisterende boliger.

På den måde vil nye boligområder med nye typer byboliger, nye byrum og funktioner vokse frem. I samme forbindelse vil nye og eksisterende grønne områder, institutioner og urbane erhverv integreres som bærende elementer for det gode, mangfoldige byliv.

Alt byggeri skal udføres med høj arkitektonisk kvalitet, omhu, et minimeret ressourceforbrug og investeringssikkerhed for øje.

Trivsel og velfærd vil vokse med nye og styrkede fællesskaber for beboere og besøgende - unge, ældre, familier og børn.

 

 

Invitation til dialog og samarbejde

Vi drøfter gerne muligheder og ideer med jer.

Kontakt
Karin Niemann-Christensen
Afdelingschef
By- og Kulturforvaltningen
byudvikling.bkf@odense.dk
Tlf.: 30 51 53 57

Thorkild Ærø
Projektleder +5000 Odense C
Konsulent, landinspektør, ph.d.
thkae@odense.dk
Tlf.: 21 42 68 59

By- og Kulturforvaltningen