Spring til indhold

Odense Musikudvalg - 06-11-2023

Referat af ordinært møde, Odense Musikudvalg. Kultursekretariatet, 06-11-2023 kl. 16:00 - 18:30

Referat til Odense Musikudvalg

Kultursekretariatet, Odense Slot, 06/11/23 kl. 16:00 - 18:30

Mødedeltagere:

Fra Odense Musikudvalg: Mikkel A. Kongstad, Liv Vester Larsen,  Stina Tølbøll Bekker og Eva Marie Rasmussen.

Afbud fra My Lambertsen, Betina Følleslev, Pernille Krog Mogensen,

Fra sekretariatet: Christian Damgård Kristoffersen og Kristian Bang Hansen (ref)

 

1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen



2. Indbyrdes orientering om musiklivets tilstand

Statens Kunstfond har endnu ikke udmeldt kriterier og ansøgningsfrist for regionale spillesteder, og derfor er punktet om høringssvar vedr. Posten/Dexters ansøgning udskudt til mødet i januar. Det forventes, at Statens Kunstfonds ansøgningsfrist ligeledes er udskudt fra ultimo februar til ultimo marts.

Orientering om By- og Kulturudvalgets beslutning om Kansas City onsdag den 25. oktober. Sidst på mødet kan evt. afsættes tid til drøftelse af beslutningens betydning for byens musikliv, efter alle ansøgninger er behandlet.

Orientering om stormøde for musiklivet.


3. Økonomi
Til anvendelse i 2023 resterer 195.618 kr.

Odense Musikudvalg har i alt modtaget 5 ansøgninger om tilskud til musikarrangementer i 2023 for et samlet beløb på 111.650 kr.

Hvis Odense Musikudvalg godkender indstillingerne, resterer der  157.769 kr. i musikpuljen for 2023.

Til anvendelse i 2024 resterer 550.198 kr.

Odense Musikudvalg har i alt modtaget 17 ansøgninger om tilskud til musikarrangementer i 2024 for et samlet beløb på 578.050 kr.

Hvis Odense Musikudvalg godkender indstillingerne, resterer der  397.717 kr. i musikpuljen for 2024


4. Behandling af ansøgninger til 2023

Tre ansøgninger til arrangementer, som afholdes i januar 2024 er taget med under budget 2023. Dette er gjort for af hensyn til, at der fortsat er restmidler i budget 2023, og forvaltningen kan udbetale tilskud fra budget 2023  frem til 31. januar 2024.


Konklusion fra mødet
Odense Musikudvalgs beslutninger medfører, at der resterer ca. 168.809 til anvendelse i 2023.

4.1. Vokalensemblet Fyen: Messias med lokale aktører (20.03.00-Ø40-70-23)
Vokalensemblet Fyen søger 24.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 17/11-2023 på Sankt Hans Kirke. Arrangementet afholdes i samarbejde med Sankt Hans Kirke, William Demantfonden, A.P.Møllerfonden og Korsangernes Fællesråd og omfatter en enkelt koncert i genren klassisk, hvor ansøger har en ambition om 600 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 80 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 24.000 kr. i kontant tilskud.

Projektet vurderes at have høj musikalsk kvalitet.  Musikudvalget anerkender ansøgers skønne ambition med det store kor, og der ses positivt på, at kirken tydeligt bidrager.

Musikudvalget bemærker dog, at det ikke er klart begrundet, hvorfor der ikke er entré til denne type produktion. Det vurderes, at det ofte er muligt at sælge billetter til denne type koncerter, og at en billetpris med fordel kan differentieres til forskellige målgrupper for ikke at udelukke nogen. Ansøger opfordres til fremover at overveje entrépris for at nedbringe støttebehov og samtidig vise, at musikoplevelser af denne kvalitet koster penge. 


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen, men med en bevilling på 12.000 kr. i kontant tilskud.

Musikudvalget bifalder, at ensemblet har et så stort og mangfoldigt publikum, og opfordrer til, at der afprøves en donationsbaseret entré eller differentieret billetstruktur til arrangementet for at nedbringe støttebehovet uden at ekskludere nogen publikumsgrupper.



4.2. Stige Borgerforening v/Kai Stensgaard: Gæstemusiker til Julekoncert (20.03.00-Ø40-71-23)
Stige Borgerforening v/Kai Stensgaard søger 10.950 kr. i tilskud til et musikarrangement den 17/12-2023 på Stige Kirke. Arrangementet afholdes i samarbejde med Odense Musikskole, Stige Kirke og Stige Musikudvalg og omfatter en enkelt koncert i en bred vifte af genrer, hvor ansøger har en ambition om 100 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 31 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 7.140 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes, at ansøger præsenterer et sympatisk arrangement, der understøtter det lokale kulturliv. 

Musikudvalget opfordrer ansøger til at opsøge den resterende finansiering til koncerten hos kirken.

Tilskuddet er øremærket 3 tariffer til musikerne.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


4.3. Jacob Djursaa: Drømmesyn: Koncert på Odense musikbibliotek med Jacob Djursaa: Drømmesyn (20.03.00-Ø40-58-23)
Jacob Djursaa: Drømmesyn søger 9.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 17/01-2024 på Odense Musikbibliotek. Arrangementet afholdes i samarbejde med Odense Musikbibliotek og omfatter en enkelt koncert i genren jazz, hvor ansøger har en ambition om 50 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 60 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.

Musikudvalget anerkender og bifalder ansøgers ambition om at skabe samarbejder med de nævnte partnere. Imidlertid vurderes det også, at der er tale om et arrangement på et sted, der allerede er offentligt finansieret mht. musikarrangementer. 

Ansøger opfordres i stedet til at søge midler gennem bl.a. DMFs kollektive midler, da denne pulje er oplagt til denne type arrangement. 


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


4.4. Eventyrbeat ( frivillig forening ): Glad musik og dans for byens ældre borgere (20.03.00-Ø40-57-23)
Eventyrbeat ( frivillig forening ) søger 21.700 kr. i tilskud til et musikarrangement den 14/01-2024 på Seniorhus Odense. Arrangementet omfatter en enkelt koncert i genren pop, hvor ansøger har en ambition om 100 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 41 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.

Afslaget begrundes i, at ansøgningen er mangelfuldt beskrevet og ikke klart påviser et støttebehov. Der vurderes ikke at være en sammenhæng mellem den store målgruppe, som beskrives i ansøgningen, og den lille publikumsambition på 100 personer.

Det vurderes, at koncerten kan finansieres gennem billetindtægter ved at tiltrække flere publikummer og evt. hæve billetprisen.

Ansøger opfordres til samarbejde med Odense Classic Rock og musikforeningen Grønkul, som allerede modtager støtte fra Odense Kommunes musikpulje til koncerter inden for samme genreområde og målgruppe.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


4.5. Dansk Amatørorkester Samvirke: Dansk Amatør Orkester Samvirkes jubilæumskoncert i Odense 28.1. 2024 (20.03.00-Ø40-36-23)
Dansk Amatørorkester Samvirke søger 46.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 28/01-2024 på Carl Nielsen Salen. Arrangementet afholdes i samarbejde med Fyns Filharmoniske Kor, Fyns Amatørsymfoniorkester og Koret Lille MUKO og omfatter en enkelt koncert i genren klassisk, hvor ansøger har en ambition om 1.000 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 92 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 10.000 kr. i kontant tilskud.

Odense Musikudvalg anerkender ansøgers ambitioner med projektet, og er bifalder, at DAOS har valgt Odense til fejringen af jubilæet. 

Det fremstår dog uklart, hvad det konkret er, ansøger søger støtte til ift. Musikpuljens formål.

Tilskuddet er øremærket til de professionelle musikere, som optræder til koncerterne (dirigent, korleder og to solister).


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.

Musikudvalget ønsker ansøger tillykke med jubilæet.  Det vurderes, at være et fint musikalsk arrangement og en god mulighed for det odenseanske publikum at opleve dette værk.

 

5. Behandling af ansøgninger til 2024
Konklusion fra mødet
Odense Musikudvalgs beslutninger medfører, at der resterer ca. 420.202 til anvendelse i 2024.

5.1. Ukraine rocks/ukrainerejser.dk: Skryabin (20.03.00-Ø40-75-23)
Ukraine rocks/ukrainerejser.dk søger 15.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 26/05-2024 på Posten. Arrangementet afholdes i samarbejde med Stakladen Aarhus, Slagelse Musikhus, Litteraturhaus København, Haderslevhus og Studenterhuset Aalborg og omfatter en enkelt koncert i genren pop/rock, hvor ansøger har en ambition om 200 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 63 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 15.000 kr. i underskudsgaranti.

Det vurderes at være et meget sympatisk projekt, og Musikudvalget bifalder formålet med koncerten.  

Tilskuddet gives som underskudsgaranti, fordi musikudvalget vurderer, at ansøger kan mindske støttebehovet gennem billetsalg og aftale med Posten om gratis lån af lokaler (i det tilfælde, at Posten selv får hele barindtægten).


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.2. Wasteland: Wasteland Waves (20.03.00-Ø40-74-23)
Wasteland søger 27.660 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 2 koncerter i genren elektronisk. Ansøger forventer i alt 400 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Posten og Momentum på Posten og Momentum i perioden 09/02 - 05/05 2024. Ansøgerens medfinansiering udgør 69 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 15.000 kr. i kontant tilskud.

Musikudvalget ønsker fortsat at støtte op om udviklingen af dette spændende koncept for den elektroniske musikscene i Odense. 

Ansøger opfordres til at sætte billetprisen op og lave et samarbejde med Posten og Momentum omkring deres "residency-medlemmer" og årskortholdere mhp. på videre publikumsudvikling.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen, men med en bevilling på 18.560 kr. i kontant tilskud.


5.3. Musikkollektivet HELIOS: De syv sidste ord på korset – en sanselig musikoplevelse med unge konservatoriestuderende og musikiværksættere (20.03.00-Ø40-73-23)
Musikkollektivet HELIOS søger 25.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 25/03-2024 på Sankt Hans Kirke. Arrangementet afholdes i samarbejde med Sankt Hans Kirke, Sankt Johannes Kirke, Maribo Domkirke og Arthur van der Zaag og omfatter en enkelt koncert i genren klassisk, hvor ansøger har en ambition om 400 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 95 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.

Afslaget begrundes i, at ansøgningen ikke tilstrækkeligt viser og begrunder behovet for tilskud fra Musikpuljen til koncerten.

Det vurderes ud fra budgettet og ansøgningen, at det ikke er gennemskueligt, hvad støttebehovet er til koncerten i Odense. Ansøger opfordres til ved fremtidige ansøgninger at sende et budget, som kun omhandler de specifikke koncerter i Odense. Musikudvalget er desuden helt uforstående over for Skt. Hans Kirkes rådgivning til ansøger om fri entré, samt at kirken ikke selv bidrager til produktionens fremførelse. Musikudvalget vurderer, at koncerten har en kvalitet og en publikumsappel, der kan begrunde en entrépris, samt en værdi for kirken, der kan begrunde, at kirken bidrager med den resterende finansiering.

Ansøger opfordres til at søge rådgivning og sparring, herunder vedr. budget, i Kulturkontakten. 


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.

Musikudvalget ser frem til fremtidige ansøgninger om koncerter i Odense.



5.4. Cherry Music: Cherry Music "Extrem Musik fra Japan" (20.03.00-Ø40-72-23)
Cherry Music søger 43.500 kr. i tilskud til en musikfestival, der indeholder minimum 5 koncerter i genren elektronisk/alternativ. Ansøger forventer i alt 150 publikummer. Arrangementet afholdes i samarbejde med Odense Musikbibliotek, AI Odense, Embassy of Japan in Denmark, Waku Waku, Toyota Fonden, Rosa og Teater Momentum på Odense Musikbibliotek den 18/04-2024. Ansøgerens medfinansiering udgør 51 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 18.000 kr. i kontant tilskud.

Musikudvalget anerkender og bifalder, at ansøger fortsætter med at præsentere en alternativ musikscene i Odense endog med stor succes. Musikudvalget ser fortsat et potentiale for en videre udvikling og ser derfor også positivt på, at ansøger tænker i flere samarbejdspartnere. Musikudvalget ser frem til at følge dette.

Ansøger opfordres til at søge transportstøtte andetsteds og sætte billetprisen op for at rejse den resterende finansiering - ikke mindst i lyset af arrangementets popularitet. Ansøger opfordres desuden til at at arbejde for at søge flere fonde mhp. at gøre projektet mindre økonomisk sårbart.

Musikudvalget opfordrer fortsat ansøger til at opsøge dialog med Kulturkontakten, herunder mhp. at sætte flere samarbejdspartnere i spil.

Tilskuddet øremærkes musikerhonorarerne.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.

Musikudvalget noterer sig, at der indgår en række forældede informationer i ansøgningen, fx et bilag fra 2015, som ansøger bedes rydde ud i ved fremtidige ansøgninger.



5.5. Bronx5200: Koncert og talk med Radiant Arcadia (20.03.00-Ø40-68-23)
Bronx5200 søger 25.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 07/03-2024 på Cafeen i Bronx. Arrangementet afholdes i samarbejde med Multikulturel Kvindeforening og Akuja Kultur og omfatter en enkelt koncert i genren folk/world, hvor ansøger har en ambition om 60 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 33 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 11.600 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes at være et meget sympatisk og støtteværdigt projekt. 

Det vurderes, at der er potentiale for et større fremmøde, og ansøger bør derfor overveje muligheden for et større venue.

Ansøger opfordres til samarbejde med andre foreninger, fx i Vollsmose, Femi Festival, Racismefri By o.lign. Opfodringen vedrører både samarbejde ift. publikumsgrupper og økonomi. 

Tilskuddet øremærkes til fem musikertariffer.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.6. Bigband 5000 DK v/Henrik Jessen: Vincent Nilsson og Bigband 5000 DK På Kulturmaskinen (20.03.00-Ø40-69-23)
Bigband 5000 DK v/Henrik Jessen søger 15.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 24/03-2024 på Kulturmaskinen. Arrangementet afholdes i samarbejde med Vincent Nilsson(tidligere solobasunist i DR bigband), Kulturmaskinen, Odense Kommune og Bigband 5000 DK og omfatter en enkelt koncert i genren jazz, hvor ansøger har en ambition om 100 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 25 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 5.000 kr. i kontant tilskud.

Musikudvalget ønsker ansøger tillykke med jubilæet, og anerkender ansøgers betydning for den musikalske fødekæde i Odense.

Tilskuddet er øremærket til honorarer ved koncertopførelsen, dvs. til solist og dirigent,

Ansøger opfordres til at søge legater og støtte ved private fonde til udarbejdelsen af værket.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.7. Maximilian Lukas Konrad (Street Piano Project): Piano Day 2024 (20.03.00-Ø40-67-23)
Maximilian Lukas Konrad (Street Piano Project) søger 17.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 25/03-2024 på Café ODEON Social. Arrangementet afholdes i samarbejde med Comwell (Odeon), Christina Bjørkøe (SDMK) og Tina Christiansen (Orgelfestival) og omfatter en enkelt koncert i genren klassisk, hvor ansøger har en ambition om 140 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 58 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 10.000 kr. i kontant tilskud.

Musikudvalget bifalder ansøgers initiativ og ambition. Det vurderes desuden positivt, at ansøger genopliver Street Piano Projektet med et nyt koncept. 

Tilskuddet øremærket til de udøvende musikere.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen, men med en bevilling på 12.000 kr. i kontant tilskud.


5.8. Odense Kammerkor: Jomfruens Søn - uropførelse (20.03.00-Ø40-66-23)
Odense Kammerkor søger 13.750 kr. i tilskud til et musikarrangement den 22/03-2024 på Skt. Hans Kirke, Odense. Arrangementet afholdes i samarbejde med Skt. Hans Kirke og MGK Fyn og omfatter en enkelt koncert i genren klassisk, hvor ansøger har en ambition om 150 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 31 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 5.000 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes at være et spændende projekt med uropførelse af et nyt værk, som er skabt her i Odense. Musikudvalget vurderer, at der findes flere  støttemuligheder til denne slags projekter og giver derfor ikke fuld bevilling.

Tilskuddet øremærkes til de to operasangere.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.9. Resonator Live: Resonator Festival 2024 (20.03.00-Ø40-65-23)
Resonator Live søger 60.000 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 25 koncerter i genren folk/world/alternativ. Ansøger forventer i alt 700 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Musikhuset Posten, Kulturmaskinen, Studenterhus Odense, Second To The Left, PåTaget og Tempi. på Posten, Dexter, Studenterhus Odense, Frølageret, Magasinet, Musikbiblioteket mm. i perioden 07/11 - 09/11 2024. Ansøgerens medfinansiering udgør 93 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 35.000 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes, at ansøger præsenterer en spændende og relevant musikfestival og er i en god udvikling. Musikudvalget ser desuden positivt på, at ansøger har opmærksomhed på sit klimaaftryk.

Ansøgningen og budgettet efterlader dog tvivl om projektets reelle støttebehov fra Odense Kommune, eftersom alle partnere (der allerede har kommunal finansiering) lægger økonomi i festivalen til afholdelse af koncerter, og ansøger har fået 3-årig aftale med Odense Kommune om udvikling af festivalen. Budgettet kan give det indtryk, at det ansøgte beløb skal anvendes til "ekstra projektledelse". Det er ikke Musikudvalgets hensigt med bevillingen. Musikudvalget vurderer fortsat, at festivalen (med sine samarbejdspartnere) har potentiale til at skabe en større egenfinansiering til det samlede budget ved fx kommercielle partnerskaber, og opfordrer ansøger til at arbejde målrettet med dette.

Tilskuddet øremærkes musikerhonorarer.

Musikudvalget forventer fremover, at modtage ansøgningen fra Resonator til Musikpuljens faste årlige ansøgningsfrist for musikfestivaler den 15. august.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.10. Café Bakkegården: Fredagsarrangementer på Bakkegården forår 2024 (20.03.00-Ø40-64-23)

Café Bakkegården søger 7.140 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 4 koncerter i genren pop/klassisk/salmer/viser. Ansøger forventer i alt 135 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Højby S&G, SuperBrugsen Højby og Højby Nyt på Bakkegården (Svendborgvej 319, Odense S) i perioden 02/02 - 08/03 2024. Ansøgerens medfinansiering udgør 82 % af det samlede budget.



Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 7.140 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes positivt, at ansøger ønsker at skabe musikoplevelser for ældre borgere i et lokalområde. Musikudvalget bemærker dog, at musikprogrammet primært består af kopi-musik. Ansøger opfordres til at finansiere disse koncerter ved at hæve entréprisen.

Tilskuddet øremærkes musikerhonorarer til koncerterne med Kiki Brandt og Erik Grip.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.11. Mads Korsgaard Rasmussen: Det klanglige slagtøj (20.03.00-Ø40-63-23)
Mads Korsgaard Rasmussen søger 4.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 20/06-2024 på Odense Rådhussal. Arrangementet afholdes i samarbejde med Odense Musikskole og MGK Fyn og omfatter en enkelt koncert i genren klassisk, hvor ansøger har en ambition om 50 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 50 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 4.000 kr. i kontant tilskud.

Odense Musikudvalg bifalder ansøgers ambition om, at bringe nogle nye former for musikoplevelser ind på rådhuset.

Det vurderes dog også, at ansøgningen er relativt beskeden -f.eks. er der ikke beskrevet honorarer til musikere. Ansøger kan med fordel udfolde fremtidige ansøgninger yderligere, f.eks. med konkret indhold, og hvem der optræder, og evt. søge et større støttebeløb i forlængelse heraf. 


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.

Ansøger opfordres til at søge sparring og vejledning hos Kulturkontakten inden evt. fremtidige ansøgninger for at få skærpet profil, målgruppe og beskrivelse af arrangementet.



5.12. Fyns Frie Festivals: Fyns Fla´U Festival (20.03.00-Ø40-62-23)
Fyns Frie Festivals søger 45.000 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 10 koncerter i en bred vifte af genrer. Ansøger forventer i alt 1.500 publikummer. Arrangementet afholdes i samarbejde med Studenterhuset Odense, Ung Odense, Åens Dag Odense, Lumby Mølle, Hybrid Generator Systems, Gjersing VVS, V Spoiler og Din Lastbilmægler. på Bladstrupvej 41, Lumby den 08/06-2024. Ansøgerens medfinansiering udgør 86 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.

Det vurderes at budgettet er mangelfuldt og ikke afspejler, hvad der er skrevet i ansøgningen, at samarbejdspartnerne bidrager med. På den baggrund kan musikudvalget ikke vurdere, hvad det reelle støttebehov er.

Ansøger opfordres til at søge med et nyt retvisende budget ved næste ansøgningsfrist den 5. januar, hvis ansøger fortsat vurderer, at der er et støttebehov.

Musikudvalget understreger, at Musikpuljen ikke kan støtte med henblik på, at der skabes et overskud til velgørende formål.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.13. Showmen & KGR Event: DR pigekor koncert i mørket (20.00.00-Ø40-130-23)

Showmen & KGR Event søger 100.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 15/02-2024 på Odense koncertsal. Arrangementet afholdes i samarbejde med DR pigekor, Odense kommune og Odense Koncertsal og omfatter en enkelt koncert i genren salmer/viser/klassisk, hvor ansøger har en ambition om 1.200 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 33 % af det samlede budget.



Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.

Musikudvalget anerkender, at ansøger præsenterer et arrangement af høj kvalitet. Samtidig må musikudvalget også erkende, at det ikke er muligt at prioritere så højt et støttebeløb som det ansøgte til denne type enkeltstående arrangement. Musikudvalget vurderer, at det dels vil være muligt at søge støtte hos andre puljer end blot musikpuljen, dels at der er tale om et arrangement, der er så attraktivt, at entreindtægter vil kunne dække en stor del af udgifterne. 

Dertil kommer, at det er uklart, hvad en række af de poster, der er beskrevet i budgettet, dækker over. F.eks. hvad det er for noget udstyr, der skal lejes. 


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.

Musikudvalget bifalder, at ansøger ønsker at ramme nye målgrupper med arrangementet. Ansøger opfordres til at afprøve en differentieret billetstruktur, så der kan opnås en entréindtægt uden at udelukke disse målgrupper.



5.14. H C Andersen Paraden/Torben Iversen: Nordisk Klassisk Musik og Eventyr 2024 (20.03.00-Ø40-61-23)
H C Andersen Paraden/Torben Iversen søger 10.000 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 3 koncerter i genren klassisk. Ansøger forventer i alt 500 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Odense Blomsterfestival, Foreningen Norden, konservatorieforberedende uddannelser i venskabsbyerne Norrköping, Trondheim og Odense. på Odense - bl.a. Eventyrhaven og det nye Carl Nielsen Museum i perioden 15/08 - 18/08 2024. Ansøgerens medfinansiering udgør 86 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.

Afslaget begrundes i, at der ikke vurderes at være et reelt støttebehov. Musikudvalget vurderer, at finansieringsbehovet kan dækkes af ansøgers samarbejdspartnere, fx til at dække rejseomkostningerne.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.15. Odense Kulturformidling: OdenseAlive (20.03.00-Ø40-60-23)
Odense Kulturformidling søger 100.000 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 60 koncerter i genren pop/rock. Ansøger forventer i alt 3.000 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Studenterhus Odense, Cafe Biografen, Musikhuset Dexter, Cafe Skt Gertrud, Nelle's Munke Mose, Froggy's ,Cafe Cuckoo's Nest, Nelle's Kongens Have, Cafe Sølle m.fl. på Odense C i perioden 24/06 - 28/07 2024. Ansøgerens medfinansiering udgør 50 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 30.000 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes at være et nobelt og prisværdigt initiativ til en ny type sommerkoncerter, som har til formål at understøtte Odenses eget vækstlag. Projektet har fokus på lokalt vækstlag med højt kunstnerisk niveau, og vil præsentere det for byen på en ny og alternativ måde. Det vurderes desuden positivt, at ansøger forventer at få bidrag fra erhvervslivet til koncerterne.

Det ansøgte beløb overstiger dog, hvad det vurderes, at der kan afsættes fra musikpuljens begrænsede midler. Det vurderes, at projektet har potentiale til at indhente flere fondsmidler, end der er budgetteret med.

Ansøger kan nedskalere antallet af koncerter tilsvarende til den mindre bevilling.


Beslutning
Indstillingen blev ikke imødekommet. Odense Musikudvalg har i stedet besluttet at meddele afslag på ansøgningen

Afslaget begrundes i, at musikudvalget vurderer, at det ansøgte projekt ikke tilstrækkeligt vil kunne opfylde intentionen, og at musikken risikere at blive sekundært ift. den kommercielle interesse på caféer m.v.

Ansøger opfordres til at få rådgivning og vejledning af musikudvalget i Kulturkontakten og søge puljen igen til et ændret projekt.

 



5.16. Foreningen Dansk Basunfestival: Dansk Basunfestival 2024 (20.03.00-Ø40-56-23)
Foreningen Dansk Basunfestival søger 60.000 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 4 koncerter i genren klassisk/jazz. Ansøger forventer i alt 220 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Syddansk Musikkonservatorium på Syddansk Musikkonservatorium i ODEON i perioden 14/09 - 15/09 2024. Ansøgerens medfinansiering udgør 79 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 10.000 kr. i kontant tilskud.

Det vurderes fortsat, at ansøgers projekt bringer noget nyt og anderledes til Odense, som understøtter musikkens lokale fødekæde. Det bidrager også stadig til Odenses kulturelle udvikling at denne slags koncepter startes op i Odense og tiltrækker folk fra resten af landet. 

Tilskuddet øremærkes til honorarer til de professionelle musikere ifm. de offentlige koncerter. 


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.


5.17. H C Andersen Paraden/Torben Iversen: Klassisk Musik & Eventyr 2024 (20.03.00-Ø40-59-23)
H C Andersen Paraden/Torben Iversen søger 10.000 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 7 koncerter i genren klassisk. Ansøger forventer i alt 2.100 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Den Fynske Opera, programkoordinator Emilie Spanget og Odense Blomsterfestival på Eventyrslottet, Eventyrhaven i perioden 27/06 - 15/08 2024. Ansøgerens medfinansiering udgør 89 % af det samlede budget.

Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.

Musikudvalget bifalder fortsat det gode samarbejde mellem HCA Paraden og Den Fynske Opera, som giver borgerne mulighed for at opleve klassisk musik af høj kvalitet udendørs henover sommeren. 

Afslaget begrundes i, at Odense Kommune allerede støtter Den Fynske Opera og HCA Paraden, og at Musikudvalget forventer, at koncerterne kan finansieres inden for disse tilskud.


Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.

6. Høringssvar ifm. udpegning af regionalt spillested

Kultursekretariatet orienterer om status på udpegning af regionale spillesteder i perioden oktober 2023 til februar 2024 samt Odense Musikudvalgs rolle.


Indstilling

Sagen drøftes


Beslutning

Forvaltningen gav orientering

 

7. Mødeplan for 2024

Musikudvalget besluttede på seneste møde at lægge første møde i 2024 den 22. januar. Sekretariatet fremlægger forslag til mødedatoer for resten af året samt plan for foretræder.

Foretrædet med Citykirkerne er under planlægning.

Foretræde med Femi Festival er tilføjet planen.


Indstilling

Musikudvalget orienteres og der laves evt. rettelser til planen


Beslutning

Planen blev godkendt. Kulturkontakten 8. februar bemandes af Stina og Mikkel.

8. Gensidig orientering af musikudvalget

9. Eventuelt

By- og Kulturforvaltningen