Odense Musikudvalg - 01-11-2021
Referat af ordinært møde, Odense Musikudvalg. Kultursekretariatet, Odense Slot, 01-11-2021 kl. 16:00 - 18:30
Referat til Odense Musikudvalg
Kultursekretariatet, Odense Slot, 01/11/21 kl. 17:00 - 19:30
Mødedeltagere:
Maria Friis, Anders Skovgaard, Andreas Møller Bøttiger, Anne Mette Stæhr, Mikkel A. Kongstad og Niels Christian Geil og Stina Tølbøll Bekker samt fra By- og Kulturforvaltningen Kristian Bang Hansen og Christian Damgård Kristoffersen (ref.).
1. Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen med følgende bemærkninger: Punkt 7 blev drøftet som første punkt.
2. Indbyrdes orientering om musiklivets tilstand
Formanden orienterede om, at det er vurderet at udskyde en række ansøgninger til budget 2022 til næstkommende møde, af hensyn til sagsmængden på nærværende møde samt det kommende musikudvalgs mulighed for at disponere over 2022-budgettet. Det drejer sig om ansøgningerne til arrangementer i perioden marts 2022 til oktober 2022. Det noteres, at musikudvalget er enige i denne vurdering. Sekretariatet giver ansøgerne besked.
3. Indstilling af kandidat til Odense Musikudvalg 2022-2025
Jf. vedtægterne for Odense Musikudvalg indstiller det nuværende musikudvalg en kandidat til musikudvalget for den kommende periode.
Indstilling
Det indstilles, at det nuværende musikudvalg drøfter og indstiller en kandidat til det kommende musikudvalg for perioden 2022-2025.
Beslutning
Odense Musikudvalg besluttede efter afstemning at indstille Pernille Krogh Mogensen til medlemsposten og Hans Mydtskov til suppleantposten.
4. Økonomi
Der er ved ansøgningsfristen den 15. oktober 2021 indkommet 11 ansøgninger til budget 2021 og 11 ansøgninger til budget 2022.
På baggrund af formandens vurdering af den ekstraordinære sagsmængde behandles ansøgningerne til 2021 og de to ansøgninger til 2022, som har afviklingsdato, inden det nye musikudvalg forventes at have holdt deres første møde. De resterende ansøgninger til 2022 behandles af det nye musikudvalg på deres næstkommende møde primo 2022.
De udskudte ansøgninger er:
- Nordic Piccolo Festival - Nordic Piccolo Festival
- Nepalesiske Kultur Aften Odense - Nepalesisk Samfund
- Det Fynske Dyrskues 140 års jubilæum - Fynsk Landbrugs Eventforening
- Violinen Synger - Gadeforeningen Vintapperstrædet
- DEBUT - Kirsten Voss Pedersen
- Klassisk Musik & Eventyr 2022 - HC Andersen Paraden
- Odense Jazzfestival - Odense Alternative Jazzforening
- Klokkespilskoncert på Det Mobile Klokkespil - Odense Domkirke
- Odense Metalfestival - Target Group
Til anvendelse i 2021 resterer 63.825 kr.
Odense Musikudvalg har i alt modtaget 11 ansøgninger om tilskud til musikarrangementer i 2021 for et samlet beløb på 210.095 kr.
Hvis Odense Musikudvalg godkender indstillingerne, resterer der 24.178 kr. i musikpuljen for 2021Til anvendelse i 2022 resterer 279.058 kr.
Odense Musikudvalg har i alt modtaget 2 ansøgninger om tilskud til musikarrangementer i 2022 for et samlet beløb på 9.400 kr.
Hvis Odense Musikudvalg godkender indstillingerne, resterer der 279.058 kr. i musikpuljen for 2022
5. Behandling af ansøgninger til 2021
Konklusion fra mødet
Odense Musikudvalgs beslutninger medfører, at der resterer ca. 258 til anvendelse i 2021.
5.1. Klimaforening Odense: Musik til Folkets Klimamarch i Odense (20.03.00-Ø40-87-21)
Klimaforening Odense søger 8.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 06/11-2021 på Flakhaven, Odense C. Arrangementet afholdes i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke Odense (MS), Danmarks Naturfredningsforening Odense (DN), Greenpeace Odense, Bedsteforældrenes Klimaaktion Odense (BKA) og Den Grønne Studenterbevægelse Odense (DGSB) og omfatter en enkelt koncert i genren pop/world, hvor ansøger har en ambition om 500 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 79 % af det samlede budget.
Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.
Musikudvalget anerkender ansøgers sympatiske formål, men det vurderes, at musik ikke er arrangementets primære formål. Musikudvalget har derfor valgt at prioritere andre arrangementer, hvor musikken er det primære formål.
Beslutning
Indstillingen blev ikke imødekommet. Odense Musikudvalg har i stedet besluttet at bevilge 8.000 kr. i kontant tilskud.
Bevillingen øremærkes honorarer til professionelle musikere. Det er desuden en betingelse for bevillingen, at arrangementet er partipolitisk neutralt som beskrevet i ansøgningen.
Stina Tølbøll Bekker deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
5.2. DYNAMO workspace: Arcade Delight (20.03.00-Ø40-85-21)
DYNAMO workspace søger 20.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 06/12-2021 på Finlandkaj 6. Arrangementet afholdes i samarbejde med Svalbard Company, The Circus Playground, Ignition House, nationale og internationale artister, DJs , og en hulens masse frivillige. og omfatter en enkelt koncert i genren urban/elektronisk, hvor ansøger har en ambition om 500 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 95 % af det samlede budget.
Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 10.000 kr. i kontant tilskud.
Ansøger præsenterer et kvalitetsprojekt, der har en spændende crossoverdimension, er eksperimenterende og byder på nykomponeret musik.
Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen, men med en bevilling på 20.000 kr. i kontant tilskud.
Anders Skovgaard deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
5.3. Vokalensemblet Fyen: Händels Messias (20.03.00-Ø40-84-21)
Vokalensemblet Fyen søger 25.000 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 2 koncerter i genren klassisk. Ansøger forventer i alt 800 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Sankt Hans Kirke og Odense Symfoniorkester på Sankt Hans Kirke i perioden 03/12 - 21/12 2021. Ansøgerens medfinansiering udgør 89 % af det samlede budget.
Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 12.500 kr. i kontant tilskud.
Ansøger præsenterer et kvalitetsprojekt med opførelse af et klassisk værk med relevans for en stor by som Odense.
Bevillingen øremærkes til koncerter i Odense.
Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen, men med en bevilling på 20.500 kr. i kontant tilskud.
Anders Skovgaard deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
5.4. Odense Kammerkor: Julekoncert med Schütz: Weinachtshistorie (20.03.00-Ø40-83-21)
Odense Kammerkor søger 9.595 kr. i tilskud til et musikarrangement den 16/12-2021 på Skt. Hans Kirke, Sankt Hans Pl. 2, 5000 Odense C. Arrangementet afholdes i samarbejde med Skt. Hans Kirkes Kantori, Musikalsk Grundkursus Fyn og omfatter en enkelt koncert i genren klassisk, hvor ansøger har en ambition om 100 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 61 % af det samlede budget.
Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 9.595 kr. i kontant tilskud.
Ansøger præsenterer et projekt af høj kvalitet, der på flot vis markerer juletiden.
Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.
5.5. FDF Odense Musikkreds (Brassband): Før-Jul-Koncert (20.03.00-Ø40-81-21)
FDF Odense Musikkreds (Brassband) søger 3.000 kr. i tilskud til et musikarrangement den 27/11-2021 på Odense Rådhushal. Arrangementet afholdes i samarbejde med City Odense og omfatter en enkelt koncert i genren pop/jazz/klassisk/salmer/viser, hvor ansøger har en ambition om 450 publikummer. Ansøgerens medfinansiering udgør 70 % af det samlede budget.
Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 3.000 kr. i kontant tilskud.
Musikudvalget bifalder, at ansøger sætter fokus på brassbandmusikken. Derudover er arrangementet offentligt, nemt tilgængeligt og bidrager til stemningen i juletiden i Odense.
Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.
5.6. Brugerforeningen Brandts Klædefabrik Odense: julejazz i Brandts (20.03.00-Ø40-78-21)
Brugerforeningen Brandts Klædefabrik Odense søger 20.000 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 5 koncerter i genren jazz. Ansøger forventer i alt 3.200 publikummer. Koncerterne afholdes på Amfipladsen 13 i perioden 12/11 - 18/12 2021. Ansøgerens medfinansiering udgør 38 % af det samlede budget.
Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.
Odense Musikudvalg har valgt at prioritere Musikpuljens resterende midler for 2021 på ansøgninger, der i højere grad lever op til puljens kriterier.
Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.
Det vurderes desuden, at ansøgningen er mangelfuldt beskrevet.
5.7. Brugerforeningen Brandts Klædefabrik Odense: jule gospel med Nardus i Brandts (20.03.00-Ø40-77-21)
Brugerforeningen Brandts Klædefabrik Odense søger 37.500 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 5 koncerter i genren jazz/alternativ. Ansøger forventer i alt 3.500 publikummer. Koncerterne afholdes på Amfipladsen i perioden 12/11 - 17/12 2021. Ansøgerens medfinansiering udgør 24 % af det samlede budget.
Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.
Odense Musikudvalg har valgt at prioritere Musikpuljens resterende midler for 2021 på ansøgninger, der i højere grad lever op til puljens kriterier.
Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.
Det vurderes desuden, at ansøgningen er mangelfuldt beskrevet.
5.8. Gadeforeningen Vintapperstrædet: klassisk julemusik med internationalt touch (20.03.00-Ø40-73-21)
Gadeforeningen Vintapperstrædet søger 32.000 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 8 koncerter i genren klassisk. Ansøger forventer i alt 400 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med odense musikkonservatorium på Vintapperstrædet 53 i perioden 03/12 - 23/12 2021. Ansøgerens medfinansiering udgør 14 % af det samlede budget.
Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.
Odense Musikudvalg har valgt at prioritere Musikpuljens resterende midler for 2021 på ansøgninger, der i højere grad lever op til puljens kriterier.
Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.
Det vurderes desuden, at ansøgningen er mangelfuldt beskrevet.
5.9. Gadeforeningen Vintapperstrædet: julegospel i Vintapperstrædet (20.03.00-Ø40-72-21)
Gadeforeningen Vintapperstrædet søger 12.000 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 2 koncerter i genren alternativ. Ansøger forventer i alt 150 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Skt. Hans kirkes gospelkor på Vintapperstrædet 53 i perioden 04/12 - 11/12 2021. Ansøgerens medfinansiering udgør 31 % af det samlede budget.
Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.
Odense Musikudvalg har valgt at prioritere Musikpuljens resterende midler for 2021 på ansøgninger, der i højere grad lever op til puljens kriterier.
Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.
Det vurderes desuden, at ansøgningen er mangelfuldt beskrevet.
5.10. Cirkus Metal: Larm i Provinsen (20.03.00-Ø40-69-21)
Cirkus Metal søger 8.000 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 3 koncerter i genren rock. Ansøger forventer i alt 40 publikummer. Arrangementet afholdes på Fjordagerscenen, Strandvejen 58, 5240 Odense den 13/11-2021. Ansøgerens medfinansiering udgør 79 % af det samlede budget.
Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg bevilger 8.000 kr. i kontant tilskud.
Musikudvalget bifalder, at ansøger præsenterer et spændende og sjovt koncept, der har en interessant crossovervinkel mellem genrer. Derudover er det positivt, at projektet har fokus på at bringe musikalske oplevelser til et område af Odense uden for Odense C.
Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.
Musikudvalget bemærker, at ansøger med fordel kan højne ambitionsniveauet for det ansøgte beløb ved fremtidige ansøgninger, så musikere kan honoreres på et mere professionelt niveau. Der henvises til DMF's tariftabel til udarbejdelse af budgetter fremover.
5.11. Annelene Toft Christensen: Folk Big Band - Danmark (20.03.00-Ø40-67-21)
Annelene Toft Christensen søger 35.000 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 7 koncerter i genren folk. Ansøger forventer i alt 200 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Kulturmaskinen - Jakob Kwederis på Kulturmaskinen - Farvergården 7, 5000 Odense C i perioden 13/11 - 21/05 2021. Ansøgerens medfinansiering udgør -250 % af det samlede budget.
Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.
Musikudvalget anerkender ansøgers sympatiske projekt om at skabe anderledes og inddragende big band-projekt. Afslaget begrundes i, at aktivitetens indhold og formål vurderes at høre under fritids- og folkeoplysningsområdet, og at ansøgningen dermed falder uden for musikpuljens støtteområde.
Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.
Musikudvalget opfordrer ansøger til at søge Musikpuljen igen, når der planlægges egentlige offentlige koncerter for et publikum.
6. Behandling af ansøgninger til 2022
Konklusion fra mødet
Odense Musikudvalgs beslutninger medfører, at der resterer ca. 279.058 til anvendelse i 2022.
6.1. Foreningen Bakkegården: Caféaftener på Bakkegården (20.03.00-Ø40-75-21)
Foreningen Bakkegården søger 3.500 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum 5 koncerter i genren pop/rock/jazz. Ansøger forventer i alt 250 publikummer. Koncerterne afholdes i samarbejde med Lokalområdet på Svendborgvej 319, Højby i perioden 01/01 - 31/05 2022. Ansøgerens medfinansiering udgør 93 % af det samlede budget.
Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.
Afslaget er begrundet i, at Odense Musikudvalg har valgt at prioritere ansøgninger, der præsenterer original musik.
Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.
6.2. Foreningen Højby forsamlingshus v/formand Hans-Otto Riisom: En aften med "Kim Larsen" Koncert/foredrag (20.03.00-Ø40-66-21)
Foreningen Højby forsamlingshus v/formand Hans-Otto Riisom søger 5.900 kr. i tilskud til et musikarrangement, der indeholder minimum -3 koncerter i genren pop/rock. Ansøger forventer i alt 98 publikummer. Arrangementet afholdes i samarbejde med Munch management - forpagter (birkogconrad) på Højby forsamlingshus, Højbyvej 23, 5260 Odense S den 12/01-2022. Ansøgerens medfinansiering udgør 68 % af det samlede budget.
Indstilling
Det indstilles, at Odense Musikudvalg meddeler afslag på ansøgningen.
Afslaget er begrundet i, at Odense Musikudvalg har valgt at prioritere ansøgninger, der præsenterer original musik.
Beslutning
Odense Musikudvalg godkendte indstillingen.
7. Foretræde for By- og Kulturudvalget den 23. november 2021, tidspunkt endnu ukendt
Dagsordenstekst til orientering:
Odense Musikudvalg ønsker med dette foretræde at orientere By- og Kulturudvalget om de væsentligste hovedpunkter for den forgange valgperiode (2018-2021). Derudover vil musikudvalget orientere By- og Kulturudvalget om en række perspektiver for Odenses musikliv fremadrettet.
Ved foretrædet deltager formand Maria Friis samt ordinære medlemmer Stina Tølbøll Bekker og Mikkel A. Kongstad.
Den 11. oktober blev der afholdt indstillingsmøde for udpegede repræsentanter fra Odenses musikliv mhp. at indstille kandidater til det kommende Odense Musikudvalg for perioden 2022-2025. Det kommende byråd vælger officielt de indstillede kandidater på sit konstitueringsmøde.
Forslag til indholdspunkter:
- Orientering om den forgangne periode:
- [Indsæt flere punkter]
- Covid-19
- Valg af Nyt OMU
- Perspektiver:
- Musiklivets betydning for Odense(s udvikling). Herunder kan knyttes an til forslaget om et musikafsnit i en kommende kulturpolitik.
- Vigtigheden af at betragte kulturlivet som en helhed – dvs. anden kultur og musik hænger sammen. Herunder kan knyttes an til opmærksomheden på, at beskæringen af det øvrige kulturliv også påvirker musikpuljen. F.eks. i kraft af ansøgninger, der lander i puljen, selvom de ikke før har hørt til der.
- [Indsæt flere punkter]
Indstilling
Det indstilles, at musikudvalget drøfter forslag til indholdspunkter.
Beslutning
Sagen blev drøftet. Der tilføjes emner og budskaber om:
- Statens Kunstfonds besøg. Tiltrækning af statsmidler til musiklivet. Netværksspillesteder i Odense.
- Kvalitet og kommunalt tilskud tiltrækker yderligere statsligt tilskud. Kommunalt tilskud avler statsligt tilskud.
- Det høje niveau løfter bredden.
- Vigtigheden af at have armslængdeudvalg. Værdien af den brede inddragelse af musiklivet i indstillingen af kandidater.
8. Gensidig orientering af musikudvalget
9. Eventuelt