Spring til indhold

Tilmelding - Mundtlig ansøgning til Udviklingspuljen til frivilligt socialt arbejde

Her finder du tilmeldingsskema til den næste mundtlige ansøgningsdag

Du har mulighed for at søge udviklingspuljen mundtligt på udvalgte dage i løbet af året. 

Det kræver tilmelding at deltage i mundtlig ansøgningsdag.

Mundtlig ansøgningsdag er for frivillige sociale foreninger, der kan svare JA til mindst et af de følgende udsagn:

  • Har svært ved at skrive ansøgninger - og brug for ekstra hjælp
  • Er i gang med et nyt udviklingsprojekt/ eller en form for nytænkning af foreningen.
  • Er nystartet og har brug for finansiering for at komme i gang.
  • Har brug for generel sparring om fremtidige projekter og finansiering

Der er ikke flere mundtlige ansøgningsdage i 2024.

Nye datoer for mundtlig ansøgning bliver offentliggjort primo januar 2025.

 

Hvad kan man søge tilskud til?

Du kan søge om op til 25.000 kr. pr. mundtlig ansøgning.

Det er Udviklingspuljen du søger mundtligt, derfor er det de samme ting du kan søge til.

Odense Kommune behandler også ansøgningen på samme måde som hvis du søger Udviklingspuljen skriftligt.

Læs mere om Udviklingspuljen og puljens kriterier.


Hvad skal du forberede forud for den mundtlige ansøgning?

En kort præsentation af din idé, og hvad du evt. søger penge til, som du kan fremlægge mundtligt på mødet.

Hav også gerne et budget klar, men har du ikke det, får du hjælp til det på mødet.

Overvej gerne følgende:

  • Formålet med projektet
  • Målgruppen (hvorfor og hvordan er den socialt udsat?)
  • Hvornår skal projektet/arrangementet afholdes?
  • Hvor foregår aktiviteten?

Tænk over hvad pengene skal bruges til og om du kan finde penge andre steder fx. fra fonde, sponsorater eller jeres hovedorganisation.

 

Odense Kommune sender dig et referat af den mundtlige ansøgning umiddelbart efter mødet.

Du modtager et link i foreningens digitale postkasse til kommunens ansøgningssystem X-Flow, hvor du skal kommentere på, eller godkende referatet, samt uploade foreningens vedtægter, referat fra seneste generalforsamling, liste over foreningens bestyrelse, samt et budget.

Derefter behandler Odense kommune ansøgningen på samme måde som Udviklingspuljen.

Du modtager også afgørelsen i foreningens digitale postkasse. Det er derfor vigtigt at du tjekker din forenings digitale postkasse løbende.

Vil du tilmelde dig mundtlig ansøgning?

Klik på den grønne boks  "Tilmelding - mundtlig ansøgning af Udviklingspuljen til frivilligt socialt arbejde" for at tilmelde dig den næste mundtlige ansøgningsrunde.  

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen