Spring til indhold

Søg Hovedpuljen

Her kan du læse mere om Hovedpuljen til frivilligt socialt arbejde (tidligere kendt som § 18-midler) og søge tilskud.

Odense Kommune ønsker at skabe gode vilkår for driften af etablerede frivillige sociale indsatser og aktiviteter.

Derfor udbetaler Odense Kommune størstedelen af puljemidlerne til frivilligt socialt arbejde fra Hovedpuljen.

Er du en ny forening/organisation, der ikke er vant til at søge tilskud, vil vi anbefale, at du søger Udviklingspuljen. Du kan søge udviklingpuljen her.

De fleste ansøgere søger tilskud for et år ad gangen, men du kan søge om 2- og 3-årige tilskud, hvis du har haft en solid organisering i Odense i flere år. Du skal søge det samme beløb pr. år (eks. 100.000 kr. pr. år i 2 år).

Odense Kommune udbetaler tilskud for et helt år ad gangen medio december til ultimo januar.

Hovedpuljen har ansøgningsfrist 15. september og behandles politisk

Du kan læse mere om, hvad du kan søge tilskud til i retningslinjerne, som du finder et link til herunder. Læs gerne retningslinjerne grundigt, inden du søger.

Læs retningslinjerne for puljerne til frivilligt socialt arbejde her

 

Søg Hovedpuljen via det elektroniske ansøgningsskema

Du skal søge via Odense Kommunes elektroniske ansøgningsskema. Vi godkender ikke ansøgninger sendt pr. post eller e-mail

Klik på selvbetjeningsløsningen ”Søg Hovedpuljen” i den grønne boks.

Systemet gemmer automatisk din ansøgning som kladde, men den er først afsendt, når du har trykket "afsend" og bliver ført til en kvitteringsside. Vær derfor opmærksom på at du får sendt din ansøgning inden ansøgningsfristen. 

 

Når du har sendt din ansøgning

Når du har sendt din ansøgning, tjekker kommunen om alle oplysninger og filer er med. Mangler der oplysninger, afviser vi din ansøgning, og du modtager et brev i foreningens digitale postkasse, hvor du bliver bedt om at sende det, der mangler.

Hvis kommunen ikke har nogen bemærkninger, modtager du en kvittering i foreningens digitale postkasse.

Du får også afgørelsen i foreningens digitale postkasse. Det er derfor vigtigt at du tjekker din forenings digitale postkasse løbende.

  • Beskæftigelses- og Socialforvaltningen behandler ansøgninger til målgruppen 0-65 år
  • Ældre- og Handicapforvaltningen behandler ansøgninger for målgruppen 65+ år

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen