Guide til nye ansøgere
Information til ansøgere, der ønsker at søge tilskud til frivilligt socialt arbejde i Odense for første gang
Kontakt os
Er det første gang, I søger om tilskud til frivilligt socialt arbejde fra Odense Kommune anbefaler vi, at I tager en forberedende snak med vores frivillighedskonsulenter:
- Frivillige indsatser målrettet personer mellem 0-65 år: bsf-frivillig@odense.dk, (Beskæftigelses- og Socialforvaltningen)
- Frivillige indsatser målrettet personer fra 65 år og op: aehffrivillighed@odense.dk (Ældre- og Handicapforvaltningen)
Hav styr på det formelle: CVR-nummer, Digital Postkasse, NEM-ID og NEM-konto
For at kunne ansøge og modtage tilskud fra Odense Kommune skal I have et CVR-nummer med tilhørende NEM-konto og Digital Postkasse.
1. Få CVR-nummer
CVR-nummer er påkrævet for at kunne ansøge. Link til oprettelse eller tjek af CVR-nummer på hjemmesiden VIRK.
2. Tilknyt NEM-konto til jeres CVR-nummer
Tilskud bliver udbetalt til en NEM-konto tilknyttet det oplyste CVR-nummer. Vær opmærksom på, at en foreningskonto ikke automatisk oprettes som NEM-konto. Har I endnu ikke fået en foreningskonto, kan I efter aftale med Odense Kommune få udbetalt pengene via et andet CVR-nummer.
3. Adgang til foreningen e-Boks (Digital Postkasse)
Svar på jeres ansøgning bliver sendt til e-Boksen tilknyttet jeres CVR-nummer.
Kom godt i gang som frivillig social forening i Odense
1. Bliv medlem af Frivilligcenter Odense.
Frivilligcenter Odense hjælper, støtter og fremmer frivillige sociale foreninger i Odense. I kan bl.a. få hjælp med jeres ansøgninger og fundraising.
2. Synliggør jeres tilbud
Link til Odense Kommunes platform for frivillige sociale tilbud odense.socialkompas.dk
Nyttige links
Læs mere om Frivilligcenter Odense