Spring til indhold

Sikkerhed og gode råd om færdsel på skøjtesøerne

Skøjt aldrig alene, pas på hinanden og slip aldrig børn af syne.

Sikkerheden er vigtig. Odense Kommune anbefaler, at man aldrig skøjter alene og desuden passer godt på hinanden.

 

Husk at klæde dig godt på. Tykt tøj, cykelhjelm og håndledsbeskyttere er en god idé.  

 

Vær sikker på at, det er tilladt at færdes på isen, hvis du vil skøjte udendørs. Hold dig orienteret her.

 

Respekter altid skiltene ved søen, også hvis de ikke stemmer overens med informationerne på denne side.

 

10 punker om sikkerhed på isen

  1. Gå aldrig alene på isen
  2. Gå om muligt kun på isen ved en redningspost
  3. Slip aldrig børn af syne, hverken dine egne eller andres
  4. Gå ikke længere ud, end at du i dårligt vejr kan ses fra bredden
  5. Gå kun ud, hvor isen er kontrolleret som sikker
  6. Råb aldrig om hjælp for sjov
  7. Er du faldet i en våge og kommet under vandet, så forsøg at bevare roen og svøm mod det mørkeste sted, hvor du kan finde vågen igen
  8. Vend ryggen mod iskanten, stik albuerne bagud, så de hviler på iskanten, svøm med benene og råb om hjælp
  9. Er du kommet op på isen, så bliv på ryggen, indtil du er langt væk fra hullet. Herefter kan du forsigtigt vende dig om og mave dig ind. Men husk knæ og albuer kan få isen til at briste igen
  10. Vær altid godt påklædt, når du tager på tur. Ser du en ulykke, så tilkald øjeblikkelig hjælp både hos dem i nærheden og på telefon 1-1-2

Kilde: Rådet for større badesikkerhed

By- og Kulturforvaltningen