Spring til indhold

Havnegoplerne

Havnegoplerne er en interaktiv legeplads med vand, der giver nye legemuligheder på havnen for børn i alle aldre.

Hvornår er Havnegoplerne tændt?

Der er i sommerperioden tændt for vandet i tidsrummet kl. 8-20. Nogle gange kan du opleve, at vandet ikke er tændt. Det kan være, fordi vandet skal renses. Så kan der gå noget tid, inden goplerne igen kan sprøjte vand. Vandet, der kommer ud af dyserne, bliver recirkuleret og dermed renset og genbrugt.

Hvad er Havnegoplerne?

Legepladsen "Havnegoplerne" er en skrånende flade af blødt gummi udformet med kugleformede buler/gopler. 

I bulerne er der et digitalt interaktivt lag, der gør det muligt at tænde for en vandstråle i et bestemt tidsrum. Denne digitale styring kan udvikles til forskellige fysiske lege med højt aktivitetsniveau. 

Der er også et analogt interaktivt lag, der gør det muligt at lege med og påvirke vandet på dets vej fra dysen til vandrenden. Vandet kan forsinkes, samles op, løbe i styrede forløb med mere 

 

 


Tilsammen giver de to lag en udfordrende og varieret legeplads med mulighed for vild leg med høj intensitet, udforskning af vandets egenskaber og almindeligt ophold. Som et ekstra stemningsskabende element er der i gummibelægningen lys, der som små cirkulære lyspletter i skumringen og i mørket er med til at tegne omridset af de cirkulære buler - VÆRSGO OG LEG!

Vandet der kommer ud af dyserne bliver recirkuleret og dermed renset og genbrugt.

 

Vandet bør ikke drikkes!

Det vand, der kommer ud af vandlegepladsens dyser, kommer fra en tank, som opsamler regnvand. Vandet renses og recirkuleres med henblik på at reducere det samlede vandforbrug og ikke mindst miljøbelastningen.
Er denne regnvandstank tom, supplerer systemet selv med rent drikkevand.
Dog har vandet ikke 100% drikkevandskvalitet, så hold øje med at ungerne ikke bliver fristet til en slurk på de varme dage.



By- og Kulturforvaltningen