Fossekarlen ved Ejby Mølle

I skrifter fra 1873 kan man læse, at der i åen omkring møllen kunne fanges masser af strandkarper - de såkaldte Ejby-gedder.

 

Drenge på søen ved Ejby Mølle 1935.

 

Rensningsanlægget ved Ejby Mølle

Ejby Mølle med mølledam og opstemning ligger der stadig i dag. Bygningerne er restaureret og er en del af Vandcenter Syds moderne rensningsanlæg. Her har været rensningsanlæg siden 1908, hvor man lagde en samlekloakledning langs Odense Å og ud til Ejby Mølle.

Odense havde haft kloakering siden 1866, men kloakeringen løb direkte ud i Odense Å, og det er ikke svært at forestille sig, hvor slemt åen var forurenet.

 

Ejby vandmølle, omkring 1900.

 

Det simple rensningsanlæg i Ejby bestod i 1908 af et sandfang og åbne septiktanke. Efterhånden som flere borgere i Odense begyndte at få klosetter og rindende vand, blev kapaciteten i rensningsanlægget dog for ringe. Man udvidede i 1917 med et biologisk anlæg og sidenhen flere rensningsanlæg rundt om i byen.

 

Tegning over vandets vej gennem rensningssystemet. Illustration VandCenter Syd.

 

Når vandet fra dit toilet, bad og madlavning løber til et rensningsanlæg, kommer det igennem en grundig behandling, hvor bl.a. organiske stoffer, ammoniak, kvælstof og fosfor renses fra. Processen tager 24-36 timer. Undervejs udfældes der slam, der i forrådnelsestanke danner biogas. Biogassen omdannes videre til
el og varme og dækker en del af rensningsanlæggets el- og varmeforbrug. Er I en større gruppe, kan I få en gratis rundvisning på rensningsanlægget. Se mere på VandCenter Syds hjemmeside. 

 

Kano/kajak-overbæring ved Ejby Mølle

Odense Å er aldeles perfekt til ture i kano eller kajak. Der er mange fine isætningssteder langs åen, bla. her ved Ejby Mølle, hvor turen kan gå nedstrøms mod Åsum og Seden - og endda helt til udløbet i Odense Fjord. Har du gode armkræfter, kan du også forsøge dig med en tur opstrøms mod Munke Mose og videre ud mod Skovsøen. Læs meget mere om kano/kajak ramper, overbæringssteder og sejladsregler.

 

Ejby vandmølle, omkring 1900.

 

Vær opmærksom på stryget her ved Ejby Mølle. Det er lavet, for at havørrederne kan svømme op i åen og gyde. Kommer du oppefra og ror nedstrøms, skal du holde til venstre (i forhold til strømretningen). Rampen finder du helt inderst i dammen, tæt ved den gamle møllebygning. Neden for rensningsanlægget finder du rampen på åstien. Se placeringerne på kortet herunder.

 

 

 

 

 

Blå Mosaik Guldsmed. Guldsmeden har 360 graders syn og kan flyve op 40 km/t.

 

Møllesøen

Den gamle mølledam er groet til Rørskov med Guldsmede og Rød-el med de små karakteristiske kogler på. Bladene på Elletræerne er grønne, når de falder af om efteråret. Det er helt specielt for Rød-el og skyldes, at træet ikke behøver at spare på næringsstofferne, og trække dem ind i kvistene om efteråret, som så mange andre træer. Træet har nemlig nogle knolde på rødderne, der indeholder bakterier - og de optager frit kvælstof fra luften, som de giver til træet. Til gengæld får bakterien sukkerstoffer. Når rød-ellens blade falder i efteråret, er de fulde af næringsstoffer, som de frigiver til jorden, når de nedbrydes. Derfor er jordbunden under elletræer meget næringsrig og artsrig.

 

Rød-ellens små kogler en nemme at genkende træet på. Grønsiskenen elsker frøene i koglerne.

 

Stryget - havørredernes vand-genvej

Går du ad Ejbymøllevej til broen over åen, står du foran det brusende Ejby Mølle stryg. Et fiskestryg eller en såkaldt faunapassage giver bedre yngle- og opvækstbetingelser for både havørreder og mere sjældne skabninger som havlampretten, pigsmerlingen og sumpvindelsneglen, idet et stryg giver uhindret passage gennem hele Odenses å-system. Dæmninger og stem, som i gamle dage gav kraft til vandmøllerne, forhindrede samtidig også fiskene i at komme op til gydepladserne langt oppe i åens små forgreninger. En havørred kan nemt svømme op igennem det fossende vand i stryget.

 

Bækørred

 

Vandstæren - en rigtig fossekarl

Nu, hvor du er ved Ejby Mølle og stryget så kig efter Fossekarlen. En lille velpolstret spurvefugl i mørkebrune farver og en stor hvid ‘hagesmæk’. Det er nu kun i Norge, hvor de har mange fosser, den kaldes fossekarl. På dansk hedder den vandstær.

 

Vandstær

 

Den lever ved strømmende vandløb som her ved Ejby Mølle stryget, hvor den dykker ned på bunden og fanger smådyr, fx krebsdyr og Vårfluelarver. Den er udstyret med indbyggede dykkerbriller - for fuglen har et ekstra øjenlåg, en halvgennemsigtig blinkhinde, som beskytter øjet under jagten på føde i vandet. Den
dykker og lader vandet presse den ned mod bunden, hvor den nærmest går rundt i den stærke strøm og finder vårfluelaverne. Vandstæren er ikke kun en habil svømmer - den kan også synge. 

Vil du lytte til vandstæren, kan du downloade Dansk Ornitologisk Forenings fuglebog som app.

 

Bjergvipstjert uden bjerge

Bjergvipstjerten lever side om side med vandstæren her ved stryget, hvor den piler frem og tilbage med sine vippende halefjer, mens den afsøger brinkerne for vandinsekter. Både vandstæren og bjergvipstjerten er trækfugle, der gæster os om vinteren, så du skal være lidt heldig for at se dem.

 

Bjergvipstjert

Vårfluerne - de små byggemestre

I Danmark findes omkring 165 arter af vårfluer. Det er mere end svært at kende forskel på de ensartede natsværmerlignende insekter. Larverne er, modsat det voksne insekt, meget forskellige i deres adfærd og valg af bolig. Nogle er rovdyr og lever frit i vandet - andre spinder fangstnet som edderkopperne. Men de fleste er planteædere og må beskytte sig mod at blive spist. Så de bygger et fint rørformet og transportabelt hus, der sammenlimes af klæbrigt spind. Materialevalget er forskelligt fra art til art. Nogle huse er bygget af sand, småsten eller bladdele - andre af levende småsnegle og muslinger, der desperat, men forgæves forsøger at undslippe rollen som byggesten.

 

Vårfluelarve