Vrede bønder og kloge krager

Mordet i Åsum

Så fredeligt der er i Åsum, er det svært at forestille sig, at den største danske massehenrettelse i fredstid fandt sted netop her.

Hans Stagnette og Hustruen Mette Urne Erichsdaaters gravsten fra Gråbrødre Kirke. Tegning af Søren Abildgaard.

Historien er den, at de undertrykte bønder i Åsum i middelalderen havde set sig godt sure på ridefogeden i området - den berygtede og grusomme bondeplager, Hans Stangenette. Der havde været mange sammenstød mellem bønderne og Stangenette, og da bønderne den 9. september 1598 tabte en retssag mod ridefogeden, fik det bægeret til at flyde over. 

På vej hjem fra Landstinget overraskede 16 bønder Stangenette midt på Åsumbroen. De 16 blod- og hævntørstige bønder var udstyret med leer, og Stangenette kunne intet stille op. Det siges at han var så forhugget af deres leer, at bygvællingen rendte ud af hans mave lige så frisk, som han havde fået den i Odense.

Stangenette blev begravet ved Gråbrødre Kirke, som ikke findes længere. Han fik en flot gravsten med skriften ‘En ærlig og velbyrdig mand’. 

Fragment af stenen er på Møntergården, Odense.

Historien slutter dog ikke dér. Glæden over at være fri for Stangenette var en stakket frist for de 16 bønder. Man opklarede nemlig sagen og fandt frem til de sammensvorne gerningsmænd, som alle blev henrettet den 29. september 1598 på Kokshøj vest for broen over Odense Å.

Med årene gik højen i glemmebogen, men at der var tale om et særligt sted, opdagede soldater fra Odense da de i 1915 gravede skyttehuller på Kokshøj. Stedet rummede en gravplads fra yngre romersk jernalder (170-375 e. Kr.), hvilket kom for dagen, da soldaterne stak feltspaderne i jorden. Ved nærmere undersøgelse fandt arkæologer et sammenbøjet skelet samt skjold-, kniv- og benrester. Senere afslørede grusgravning på højen yderligere gravpladser lige under jordoverfladen.

Selve højen er der ikke længere. Den blev jævnet med jorden ved anlægning af parcelhuskvarteret ved Åsumvej. 


Bønder ved deres sukkerroemark, Enggård i Åsum. 1891.

Landsbyen Åsum

Der er anderledes fredeligt i vore dages Åsum. Selvom landsbyen ligger meget tæt på Odense er landsbypræget bevaret. De flotte gamle bevaringsværdige gårde og huse dominerer stadig bybilledet og udgør sammen med de grønne områder og Åsum Bæk et samlet hele der emmer af landsbyidyl og charme.

Bystævne

I gamle dage var bystævnen, gadestævnen, stævnepladsen eller blot stævnen, landsbyernes rådsplads. Her stod en en række store kampestene i en rundkreds. Stenene tjente til sæde for de samlede bymænd under deres rådslagninger, hvor stridigheder afgjordes og domme faldt over forbrydelser. Åsum bystævne er på sin nuværende plads fra 1903. Femten sten fortæller, at der i ca. år 1700 var 15 gårde i Åsum og dermed 15 bymænd. 

Åsum bystævne, årstal ukendt.


Åsum smedje, 1817-1849.

Åsum Smedie er i dag en stor virksomhed, der sammen med kunstneren Floyd Stein har lavet det store bøgeblad i Fruens Bøge.

Lindved Å

Vest for Åsum løber Lindved Å ud i Odense Å. Lindved Å er 23 km lang og udspringer ved Nørre Søby på Fåborg-Midtfyn- Flere steder på dens rute løber den igennem skov, eng og moseområder. 

Gråkragen

Er en meget iøjnefaldende og almindelig fugl i det åbne landskab. Indtil for få år siden var Gråkragen en meget sky fugl. Århundreders jagttryk havde gjort den meget forsigtig i omgang med mennesker. I dag er situationen anderledes, fordi kragejagt er blevet mindre almindelig.

Forskere har eftervist den græske Æsops fabel om en krage, der på smarteste vis slukker tørsten.

Gråkragen er altædende med korn, insekter, regnorme, affald, ådsler, fugleæg og unger på menuen. Den er tilpasningsdygtig og intelligent. Er fødeemnerne hårdskallede som f.eks. muslinger, flyver den op, og kaster dem ned på et hårdt underlag.  


De fleste dyr og fugle undgår skrubtudser, da de smager grimt. Men gråkragen vender bare tudsen om og æder den gennem maveskindet, hvor tudsen ikke har kirtler.

Gråkragen har fået navn efter dens kald, der er et karakteristisk, groft kraa. Desuden har den et mere klagende keerk og et kakakakak, når den angriber en rovfugl. Kragerne er glimrende til at varsle om rovfugle, og man kan ofte se dem eskortere en rovfugl ud af deres luftrum på en meget insisterende måde. 

Vil du høre kragen, så kan du downloade Dansk Ornitologisk Forenings fuglebog som app. 

Gråkrager kan ikke lide rovfugle. Her driller de en fiskespisende musvåge ved at hive den i vingen.

Alliken

Alliken ligner kragen til forveksling, men er lidt mindre og mørkere med et askegråt øje og en karakteristisk gang, hvor den ”vimrer” med hovedet, når den bevæger sig. Den yngler gerne i træer med huller, men eftersom den slags træer er en sjældenhed i dag, yngler mange alliker i skorstene i byen.

Allikepar holder sammen hele livet. 

Allikerne søger typisk føde på enge, græsplæner og boldbaner. Uden for yngletiden samles de i hundredvis, - sommetider tusindvis. Du kan især se dem morgen og aften, når de trækker langs åen på vej til og fra deres kollektive sovepladser.

Vil du lytte til allikerne, så kan du downloade Dansk Ornitologisk Forenings fuglebog som app.

En flok alliker slå sig ned for natten. Det foregår som regel under højlydt ‘snakken’.