Mød de vilde danske dyr

Odense Ådal fredningen

To tredjedele af Danmarks areal er landbrugsjord, som pløjes og dyrkes. Kun en tiendedel er natur i det åbne land, og den natur, der trods alt er, ligger som isolerede ø’er i et hav af landbrugsjord, hvor motorveje og byer også udgør barrierer. Artsrigdommen i form af dyr og planter bliver mere og mere trængt. Mere end hver femte dyreart, som overvåges i Danmark, er på rødlisten over truede dyr.

 

Odenses grønne korridor set fra luften ved Bellinge tv. og Skt. Klemens th.

Takket være en af de ældste danske naturfredninger i Odense Ådal, har man afsat plads til naturen og skabt nogle store sammenhængende områder, som kan ligge urørt hen. På mange af arealerne forsøger man at genskabe nogle af de dynamikker, der oprindeligt var i vores natur. Flere steder sættes store græsædere på ådalens enge, som kan gå frit, og rode godt rundt med næringsstofferne, og derved være med til at skabe levesteder for insekter og planter.

 

Naturpleje med kreaturer giver engen urterne tilbage.

Biodiversitet

Odense ZOO er beliggende midt i den fredede ådal og er mest anerkendt for sine smukke dyr, men næsten 1/3 af havens areal er fredet EU habitat, ligesom både åen og naboskoven, Fruens Bøge.

I et samarbejde med Dansk Naturfredningsforening om dansk biodiversitet, vil Odense ZOO skabe fokus på den danske natur, ved at gennemføre en registrering af de arter der naturligt lever i haven. 

 

Fredningsbæltet gennem Odense ZOO.

Igennem en række tiltag vil ZOO både fortælle om havens naturlige danske dyreliv, og ikke mindst indrette haven, så den understøtter yngel af sommerfugle, isfugle, frøer og andre danske vilde dyr.

 

Næste gang du besøger Odense ZOO vil du kunne finde en række naturformidlingsstationer som sommerfuglebedet, insekthotellet, paddesøen og bondegården. Der er også sat en redekasse op til Isfuglen, som yngler i brinkerne ved åen. 

 

Måren

Et af de dyr du kan møde ved formidlingsstation bondegården er Måren. Der to arter i Danmark, Husmår og Skovmår, hvoraf den første er langt den mest almindelige. Til trods for navnet lever Husmåren i små skove og hegn i det åbne land. Her bygger den sin rede i hule træer eller forladte reder fra egern, krager eller rovfugle. Den kan også finder sig til rette i en bunke kvas, i en stenbunke eller i en forladt rævegrav.

 

Skovmåren kendes på sin mørkere pels, sorte snude og gule halsplet.

Men husmåren er ikke så bange for mennesker, så den kan godt flytte ind på lofter i landsbyer og parcelhuse. Sådan en husmår kan være en ret irriterende overbo, da den roder rundt i isoleringen og larmer en del. Til gengæld vil den gerne selv have ro. Hvis man stiller en tændt radio op til den, vil den ofte finde et nyt og bedre sted.

 

Husmåren har en lysere pels og snude, og en hvid halsplet der går ned på forbenene.

Husmåren er et rovdyr. Den klatrer rundt i træerne på jagt efter fugle, fugleunger og æg. Det går mest ud over de små fugle, men Husmåren kan også finde på at gå efter større fugle, som høns, ænder eller duer. Det er en af grundene til, at husmåren må jages.

Grøn frø

I paddesøen håber ZOO på at den grønne frø med tiden indfinder sig. Som navnet antyder er frøen grøn med sorte pletter. Nogle er dog mere brune. Den har ofte en smal, lys stribe ned af ryggen. En stor og kraftig frø, der kan blive op til 11 cm, med hunnerne som de største.

 

Den grønne frø er glubsk og altædende.

Den holder til omkring vandhullerne hele sommeren og flygter ud i vandet med et stort spring, når man nærmer sig. Øjnene sidder ret tæt sammen oven på hovedet. Det gør den tilpasset til at ligge i vandet og kigge skråt opad. Her tager de voksne frøer alt, hvad der bevæger sig, og som de kan sluge. Lige fra små insekter over gedehamse til fugle som svaler, vipstjerter og unger af lappedykkere. De æder også andre frøer, inkl. deres egen art.

 

Grøn frø har forskellige lyde. Både hanner og hunner kan kvække, men kun hannerne har kvækkeposer. Lyt med her. 

Insekthotel

Vores velplejede haver og parker ser måske nok pæne ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel. I Danmark findes der mere end 17.000 forskellige arter af insekter. Mange af dem  er vigtige for både fugle og planter. Insekterne udgør en vigtig del af fødekæden for havens fugle, som sætter tusindvis af insekter til livs i løbet af en sæson. 

 

Ved at bruge forskellige materialer får du et spændende og skulpturelt ind- slag i haven –  til gavn for insekterne, og til glæde for den som kigger på.

Har du frugttræer i haven, er det vigtigt at tiltrække insekter, der kan bestøve blomsterne, så der kommer mange frugter og bær på træerne. Med et insekthotel kan man hjælpe insekterne til at få et sted at bo i haven. Et insekthotel består af adskilte rum, som er fyldt op med træ, rør og kviste. De bedste materialer til et insekthotel finder du i naturen. Det kan faktisk blive ret dekorativt. Du kan nemt selv lave et - se her hvordan. 

Mariehønen

Mariehønen er et af de insekter som holder af at indlogere sig på et insekthotel. I Danmark findes der omkring 50 forskellige arter af mariehøns, hvor af næsten alle har halvkugleformet krop og stærke farver. Mariehønen bliver af mange haveejere betegnet som et nyttedyr da den spiser bladlus, skjoldlus og andre små dyr. Mariehøns lever typisk kun et enkelt år.

 

Mariehøne i gang med at fortære en saftig bladlus.

Bier

I Danmark findes mere end 270 forskellige biarter, hvoraf nogle er stærkt udrydningstruet. Det er som regel huleboende bier, der flytter ind på insekthotellet. De bygger rede i bundter af bambus eller i træstykker med borede huller. Reden består af blomsterblade, harpiks eller mudder, som tygges til en masse. Bien former massen, som i starten er blød og lader den derefter tørre til en perfekt lille etværelses lejlighed. Selvom almindelige honningbier er kendt som sociale dyr, der bor i store kolonier, er mange af de danske vilde bier faktisk eneboere.

 

Humlebien er eneboer og vil gerne tjekke ind på hotellet.

Vil du vide mere om Dansk Naturfredningsforening og deres arbejde for naturen i Danmark - eller blot have inspiration til den næste naturoplevelse, så læs mere på Dansk Naturfredningsforenings hjemmeside.