Vandløb og vårfluer 

Smeltevandsdalen 

Terrænet omkring Borreby voldsted ligger meget lavt og er en del af en langstrakt smeltevandsdal. Den blev skabt af en kæmpe flod, der afvandede den masse af dødis, som for ca. 15.000 år siden dækkede hele det centrale Fyn. Et naturligt samlingssted for vand og her løber hele tre vandløb igennem på deres vej nordover mod havet.

 

Højdekort over Fyn. Det sortfarvede hav er nulpunkt. Jo lysere farve desto højere punkt. Den røde prik angiver din position midt i ådalen.

Odense Å 

Fyns største vandløb har sit udspring i Arreskov Sø. Oplandet, det afvandede areal, omfatter ca. 620 kvadratkilometer af Fyn, strækkende sig fra Gislev i øst, over Holstenhus i syd, til Frøbjerg i vest.

 

Kort fra Miljøstyrelsen: Odense Å afvander 1/3 af Fyn. Den røde prik angiver din position.

Holmehave Bæk

Bækken har sit udspring i Hallesmoserne syd for Frøbjerg Bavnehøj og løber ud i Odense å lige nord for Voldsgaard. Her på dette sted var der, indtil den første bro blev bygget, et stenbelagt vadested, hvor stude- eller hestetrukne vogne kunne krydse Odense Å.

Borreby Møllebæk

Områdets tredje vandløb - Borreby Møllebæk - udspringer i Hesbjerg Skov midt mellem Tommerup Stationsby og Blommenslyst.

Den befæstede by

Navnet Borreby kan sikkert henføres til »borgen«, et middelalderligt voldsted, opført på den nordlige spids af bakkeryggen, hvor Holmehave Bæk nedenfor løber til Odense Å. Borgbanken lå godt beskyttet mod fjendtlig indtrængen mellem de to vandløb, og man kunne kontrollere vadestedet, som var den eneste overgang over Odense Å i miles omkreds. 

I dag ses ingen rester af borgen, men den markante banke står nu som en frilagt høj - hele 10 m over åens niveau. En boplads fra ældre stenalder samt et antal nu sløjfede oldtidshøje vidner om stedets betydning og gunstige placering. Op til voldstedet ser du Voldsgaard, som er kendt tilbage fra 1600-tallet, og på hvis jorder der nu er anlagt 2 stier. Læs mere om voldstedet og stierne her.

 

Vårfluen er lille og undseelig i sine brune farver. Den dygtige fluefisker iagttager, hvilke vårfluer der svirrer og finder en matchende flue at binde på linen, når ørreden skal fanges.

Rene vandløb

Holmehavebækken blev på ejerens initiativ, tilbageført til det oprindelige naturligt snoede løb i 1989. Nu stortrives både ørreder og andre fisk. Andre eksempler på det forbedrede vandmiljø ses både i vandløbet og omgivelserne, hvor både tanglopper, igler og vårfluelarver har det godt. Når vårfluer og døgnfluerne svirrer for en kort stund i foråret, er det indikation for et rent vandløb.

 

Vårfluelarve (formentlig Glossosomatidae) i sit stenhylster. Arkivfoto.

Vårfluer

I insektverdenen findes der mange dygtige bygningsingeniører. I vandet hører vårfluelarverne helt sikkert til i den skrappe ende. Deres evne til at bygge mobile huse, fremstillet i alle mulige størrelser og faconer, og af mange forskellige materialer (sand, sten, sivstykker, bladstykker, frø, andemad, små kviste, ren silke, sneglehuse, vandplanter, og m.m.), alt efter hvilken art der er tale om, er forunderlig. Husene bygges ved hjælp af silketråde, som produceres af kirtler i forbindelse med munddelene. 

 

Vårfluelarve i et hylster af blad- og sivstykker. Arkivfoto.

Andre arter bygger faste boliger fx slyngede rør på sten eller grenstykker og andre igen bygger deres eget fangstnet, beregnet til fangst af byttedyr, små alger eller dødt organisk stof. Hos et par familier er larverne fritlevende rovdyr.

De voksne insekter er i familie med sommerfugle, men mangler helt de strålende farver og er nærmest kedeligt brune. De er nataktive og lever af nektar.

Døgnfluer

Få insekter er så skrøbelige fine som døgnfluerne. I Danmark er der fundet 43 arter, der som nymfer lever i små damme, større søer, kanaler, små bække og større vandløb. Flere af arterne er meget sjældne. Flere af arterne er indikatorer for rent og iltholdigt vand.

 

Svovlgul døgnflue lever især i strygene, hvor vandet løber stærkt og er godt iltet.

De har deres navn efter deres korte levetid som voksne fluer, der kun varer fra få timer til ganske få dage. Efter forvandlingen fra nymfe til voksen flue, parrer hannerne sig med hunnerne, og dør umiddelbart efter. Hunnerne hos nogle arter flyver efter parring mod vandløbets strømretning og lægger æg så højt oppe ad vandløbet som muligt, inden de dør.

 

Majfluen (Ephemera Danica) er vores største døgnflue. Den foretrækker også det hurtigtstrømmende rene vand.

Døgnfluerne udgør et vigtigt fødegrundlag for mange af åens fisk. Under parringsdansen i  maj og juni kan de voksne fluer danne enorme sværme, der tæller millioner af individer.

 

Døde majfluer. I ældre litteratur kan man læse, at når hestevogne kørte hen over broerne ved de store floder i Europa, gled hestene ligefrem i et tykt lag af døgnfluer.

Vandplanter

Odense Å har et rigt vandplantesamfund med blandt andet en række vandaks, f.eks. hjertebladet vandaks. Den smukke Brudelys findes også enkelte steder.

 

Sumpplanten brudelys har luftkanaler i blade og stængler, hvorigennem ilt transporteres til rodsystemet. Den blomstrer i juni-august.

 

Vandaks regnes blandt de vigtigste fødeplanter for en lang række dyr. En rig Vandaksflora er karakteristisk for sunde ferskvandsøkosystemer. Her er det Hjertebladet Vandaks.

Lysesiv

Lysesiv er meget almindelig i Danmark og vokser på fugtig og våd jordbund i enge, moser, grøfter og ved søbredder, hvo de danner tætte, runde tuer.

 

Lysesiv-stænglerne er seje og fyldt med en hvid, skumgummi-agtig marv, som leder luft ned til plantens rødder. Derfor kan sivene gro i vådt, iltfattigt mudder. Marven kan pilles ud i lange tråde og har faktisk været brugt som væge i lamper.

 

 

 Eng-forglemmigej

Eng-forglemmigej vokser på fugtige steder - ofte langs vandløb. De blå blomster er samlet i to snoede ’svikler’, hvor de nederste blomster springer ud først. Blomsterne er lyserøde, lige når de springer ud. 

Musvåge

Her ude ‘på landet’ bor musvågen - vores almindeligste rovfugl. Den foretrækker et varieret landskab, hvilket nok er en af grundene til, at den klarer sig så godt i Danmark. Det åbne land bruges som jagtrevir, mens skove og lunde bruges som yngleplads.  

 

Der er meget stor variation i musvågens fjerdragt lige fra det helt lyse til det helt mørke, og musvågen kan da også nemt forveksles med de mere sjældne fjeld- og hvepsevåger.   

Musvågen spiser små gnavere som mus, rotter og mosegrise. Den spiser også frøer, tudser og firben, og smådyr som orm og biller. Hvis du ser en musvåge vandre rundt på en stubmark, er den nok på regnormejagt. Ådsler er også på den alsidige menu. Men det er ikke det hele Musvågen kan fordøje, så den gylper hår, fjer og små knogler op igen, i form af cirka 6 cm lange og 3 cm tykke pølser. Hvis du er heldig at finde Musvåge-gylp, kan du se hvad den har spist for nylig.   


Musvåger lever sammen i par hele livet og kan være meget territoriale - ikke kun overfor deres egne. Motionsløbere har berettet om musvåger, der har været særdeles nærgående i forsøget på at skræmme løberen væk. Musvågen er dog fredet, og det er mennesket, der må fortrække fra dens revir.

Hvis du vil lytte til musvågen, så kan du downloade Dansk Ornitologisk Forenings fuglebog som app.