Kildekalk og kønne orkideer

Skt. Clemens Kilden

I 1700-tallet lå Sct. Clemens Kilden på præstegårdens mark og bar navnet Viekilde. Borgere i Skt. Klemens og Stenløse sogn valfartede til kilden - især Skt. Hans aften, når der var kildemarked. Så bragte man syge børn til kilden og vaskede dem omkring øjnene med det hellige vand.

Til kildemarkedet serverede kildekonerne, Marie og Mette, kildevand til de syge til 2 øre pr. kop og kildekaffe til de øvrige gæster. I slutningen af 1800-tallet satte byens nye herredsfoged en stopper for markederne, da han mente, at byens unge drak andre og stærkere sager end blot kildevand.

Marie Kolding foran sit hus. Lokalt blev hun kaldt Kildemarie.

I dag ligger kilden klemt inde mellem parcelhushaverne, men du kan stadig se resterne af den hellige kilde, som ligger mellem nr. 30 og 34 på Møllevej. Stedet har været fredet siden 1966. Vandet i kilden løber ikke længere, men et tykt lag kildekalk omkring kilden viser, at kilden er meget gammel.

Kildekalk udfældes, hvor kalkholdigt grundvand vælder frem. Gennem århundreder og årtusinder kan der dannes flere meter tykke lag. Kildekalk er porøs og relativ blød i våd tilstand, men hærdner ved luftens påvirkning. Kildekalk blev allerede i Middelalderen savet ud i blokke og brugt som bygningsten. Efter den porøse struktur kaldtes det også for frådsten (“skumsten”). Man mener at de ældste dele af Skt. Knuds kirke kan være bygget af frådsten fra Skt. Klemens.

Krypten i Domkirken, hvor frådstenene er synlige i et lille udgravet afsnit (ikke synligt på foto).

Skt. Klemens Station

Skt. Klemens Station var en del af Odense-Nr.Broby-Fåborgbanen. Oprettet i 1906 og nedlagt i 1954. Stationen var opkaldt efter Skt. Clemens Kilde lige i nærheden. Det mest naturlige havde været at kalde stationen Stenløse, men navnet var "optaget" af en station på statsbanen København-Frederikssund.

Stenløse sogn havde i 1906 ca. 600 indbyggere fordelt mellem Stenløse, Svenstrup og Volderslev. Skt. Klemens Station blev udgangspunkt for de unge mennesker, som søgte uddannelse på Odenses skoler med mellemskole, realskole og/eller gymnasium.

Stationsbygningen er bevaret på Svenstrupvej 29.

Elle Mølle

Elle Mølle, også kaldet Stenløse Mølle, er en af de mange vandmøller, der tidligere var en del af Odense Å-systemet. Møllen er først anlagt i 1600-tallet, mens de nuværende bygninger er fra 1849. Vandmøllen er med overfaldshjul. Vandføring, stigbord, malekarm og hjul er endnu bevaret.

Der har også været en Elle vindmølle. Den stod 100 meter fra vandmøllen. Ca. 1900. Luftfoto af Elle Mølle fra 1951. Vindmøllen er taget ned og t.v. ses mølledammen. I baggrunden ses Odense Å og de marker, der senere skulle blive til villakvarterer i Dyrup.

Elle Mølle var i drift indtil 1963 og er i dag i privateje. Den forfaldne mølle blev i 1996 købt af autoforhandler Hans Ove Johansen, der iværksatte en omfattende restaurering. Den mølletekniske restaurering, har møllebygger Jens Jørgensen udført. Der er bevaret en del mølleinventar, bl.a. kværn, havrevalse og grynsorterer. Møllen kan kun ses ved særlige arrangementer.

Efter års omfattende restaurering fremstår området nu som en smuk oase, der oser af mølleidyl.

Præstens Eng

Tidligere græssede bøndernes kreaturer på engene og overdrevene. Som en sidegevinst gnavede kreaturerne spirende buske og træer ned, så områderne ikke sprang i skov, men forblev lysåbne eng-økosystemer med en rigdom af blomster, insekter, padder og fugle. Enge og overdrev er idag truede naturtyper, og derfor indsættes der flere steder i Odense Ådal kreaturer som en del af naturplejen.

Galloway og Bidende ranunkel.

Stenløse Præstegård havde i gammel tid en del jordbesiddelser ned mod åen. I ældre skrifter omtales bl.a. Præsteengen, der i dag ejes af kommunen og er udlagt til afgræsning.

Skråningerne ned mod åen er rige på kalkholdigt grundvand. Nær åen findes våde enge og højere oppe, de tørrere overdrev. Her trives igen sjældne urter som maj-gøgeurt, engblomme og stenbræk.

Orkideerne får gode betingelser, når græs og buske holdes nede.

Orkideer

Maj-gøgeurt vokser på fugtige enge og i moser. Især som her på engene i Skt. Klemens, hvor grundvandet er rig på næring og kalk. Den blomstrer tredje uge i maj og vokser ofte sammen med kødfarvet gøgeurt, som blomstrer lidt senere. Maj-gøgeurt er, som alle andre Orkideer i Danmark, fredet. Den må ikke plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges.

Maj-gøgeurterne på Præsteengen blomstrer helt præcis tredje uge i maj. Kom selv og se!

Gøgeurter formerer sig på en lusket måde: når insekterne kommer til blomsten efter nektar, kommer de i kontakt med støvkøllerne, som er klæbrige, og derfor sætter sig fast på insektets hoved. Hurtigt finder insektet dog ud, af at planten slet ikke har noget nektar, og den flyver derefter videre til den næste plante med støvkøller klæbet fast på hovedet.

Eng Nellikerod

Typisk plante på den våde eng. Blomstrer maj-juli, med klokkeformede, nikkende blomster, der sidder enkeltvis på enden af høje stilke. Det danske slægtsnavn "Nellikerod" hentyder til, at jordstænglerne dufter af kryddernelliker, når de brydes itu.

Eng Nellikerod er også blevet kaldt Sødblomst, fordi man kan suge nektar af den.

Engblomme

Det danske navn ‘Engblomme' betyder simpelthen ‘Engblomst', fordi ‘blomme’ var ‘blomst’ på ældre dansk. Det danske navn antyder, hvor udbredt og almindelig Engblomme må have været i Danmark før i tiden.

Blomsten, der er lukket det meste af tiden, består af 10-15 hvælvede, gule, kronbladsagtige bægerblade, der omslutter støvdragere og kronblade. 

Engblomme blomstrer med store gule blomster i maj-juli.

Engblommefluen

Kun få insekter er i stand til at trænge ind i den lukkede blomst. En vigtig bestøver er den lille engblommeflue, Chiastocheta Trollii, som er så lille, at den kan smutte ud og ind mellem de lukkede blomsterblade.

Flueartens hunner er næsten altid at finde i engblommens blomster, hvor de kravler rundt mellem støvdragere og støvfang og ernærer sig af blomsterstøv. De er selv oftest helt overpudrede med blomsterstøv og kan afsætte støv, der er medbragt fra andre blomster, på støvfangerne.

I Nordamerika, hvor Engblommefluen ikke findes, sætter den indførte engblomme ikke modne frø.

Kornet stenbræk

En køn lille, flerårig plante (15-25 cm) med bladroset og hvide blomster. Blomstrer i maj-juni og bestøves af nektarsøgende insekter. De små frø spredes med vinden. 

Kornet stenbræk er den første, der dukker op og indikerer en overdrevsagtig udvikling.

Den har såkaldte yngleknopper ved plantens grund, der ligner små sten, hvilket har bidraget til navnet. Yngleknopperne kan spredes af dyrenes trampen og giver grundlag for nye planter.

Kornet stenbræk med de lavtsiddende blade er helt afhængig af, at den omgivende vegetation, dvs. græsset, er lavt.