Bare numser og store rovfisk

Badeanstalter ved Odense Å

Gennem generationer har odenseanerne badet i Odense Å, der slyngede sig gennem byen. Her pjaskede ungdommen rundt blandt skræppeblade og ænder, mens dampbådene futtede forbi. Selv H.C. Andersen har badet her. 

 

Langs Sdr. Boulevard lå i 1800-tallet flere badehuse og badeanstalter, der også blev brugt af byens skoler og militæret. Bl.a. lå der et badehus ved Heden 52 (nuværende Sdr. Boulevard 52), og i 1847 kom endnu ét kun for kvinder. Badehusene ved Odense Å forsvandt kort før 1. Verdenskrig.

 

Sdr. Boulevard 38, badeanstalten ved Odense Å, år 1910.

En blandet, forurenet fornøjelse

Det var før, miljømyndighederne havde meldt sig på banen - og mens byens kloakker blev ført direkte ud i åen. 
Tæt ved badeanstalterne lå også et farveri, der gav vandet mange spændende nuancer. Mens svømmerne var ligeglade, så var byens borgerskab forargede og bekymrede over plaskeriet i det beskidte åvand. 

Byens embedslæge skrev:

"Badning om sommeren i åen er højst uheldigt, det er et stort spørgsmål, om det egentlig kan siges at være en god hygiejnisk foranstaltning at bade i et vand, der er så stærkt forurenet, som vandet ofte er i åen på de steder, hvor badehusene nu er anbragt”.


Drenge bader nøgne i Odense å, ca. 1905.

Ved badeanstalterne blev der holdt på, at drengene havde badebukser på, og at kroppen blev dukket under vand, når damperen passerede. Men fra åben strand foregik badningen helt nøgen, og når damperen kom, benyttede drengene enhver lejlighed til at vise sig frem, som Vorherre havde skabt dem.

Badningen flytter til Stavis Å

Som årene gik, blev Odense Å forvandlet til en stinkende strøm af byens voksende mængde spildevand. Til sidst var forureningen så tyk, at det kunne være svært at synke til bunds i åen. Det havde selvfølgelig sin fordel, men var ikke just hygiejnisk. 

 

Badning i Stavisåen med udspringer på broen.

Badningen blev derfor flyttet til Stavisåen, hvor man fik en ny badeanstalt - eller det er måske så meget sagt. Den bestod af et plankeværk ud mod stien, så de forbipasserende ikke kunne se de mange nøgne drenge- og mandekroppe inde bagved.

Fisketegn til Odense Å

I dag er vandet i Odense Å langt renere end i 1800-tallet. Derfor er åen oplagt at fiske i, og på strækket mellem Kastanievej og Tietgenbroen må børn og pensionister fiske gratis.

2 drenge fisker ved slusen i Munke Mose. Ca. 1904.

Er du mellem 18 og 65 år, skal du betale for et fisketegn. Du kan købe fisketegn for en dag eller uge, men det kan godt betale sig at købe et årskort. Læs mere om køb af fisketegn og læs mere om regler for fiskeri i Odense. 

På fisketur i åen efter gedder, aborre og rimter

Odense Å med sit rolige og dybe løb har været vidne til utallige lystfiskerkarrierer. Gedden lurer i de nedsunkne grene og i kanten af sivene, og det samme gør den glubske aborre. Begge venter de på, at stimerne af skaller svømmer forbi deres skjulested, hvorfra de snupper deres bytte: småfisk.

 

 

Aborren er en delikat spisefisk, hvis du har held til at fange en god stor en.

Men Odense Å er andet end skaller og aborrer. Åen huser også en ganske betydelig bestand af store rimter, en karpefisk, som når en maksimalvægt på omkring 5 kg. Dog er det oftest de mindre eksemplarer på op til 2 kg, du kan være heldige at fange her. 

 

Friskfangede Rimter. Taget på en lille wobler.

 

Rimten kæmper med sit store, kraftfulde haleparti og er en fryd for enhver lystfisker. Desværre er rimten ikke så god at spise, bl.a. fordi den er fuld af ben. Får du en rimte på krogen, er det derfor bedst af afkroge den hurtigt og nænsomt og sætte den tilbage i åen - med ønsket om at ses igen, når dens vægt nærmer sig de 5 kg.

 

På fisketur med børn

Har du børn med på fisketur, er en kort og let stang på 6-8 fod med lille fastspolehjul og 0,25 mm. nylonline det perfekte startsæt til børn. Så er der rimelig chance for at få en af åens mange hugvillige fisk på krogen. 

 

Med flod og agn får man en Rimte på krogen.

Aborrer, skaller, Rimter og brasen kan I relativt let fange på almindelig vis med et flåd, lidt splithagl på linen og en krog med orm. Ormene skal I grave hjemme i haven, men det er jo også en sjov og spændende del af forberedelserne.


Alm. skalle. Man kan kende forskel på skaller og rimter på øjnene. Skallen har røde øjne, mens rimtens er gule.

Åen byder på utallige muligheder for at dyrke et spændende, hyggeligt og rekreativt fiskeri efter mange spændende arter. Husk, at store gedder er vigtige for at opretholde åens balance af byttefisk og rovfisk. Så fanger du én, gør du bedst i at afkroge den nænsomt og sætte den ud igen hurtigst muligt.

 

Dreng fisker i Odense Å ved Munke Mose. Årstal ukendt. 

Odenses hundrede år gamle militærhistorie

Odense har en mangeårig fortid som militærby. Det var Svenskekrigene, der gjorde udslaget, da kongen i 1660 bestemte, at et rytterregiment skulle have fast standplads i Odense.

 

Militæret var mindre organiseret dengang, og ryttersoldaterne bestod af bønder og lejesoldater. Man indkvarterede nogle af soldaterne hos private, hvilket var en plage for borgerne. Det var utrygt at huse soldaterne, da de ofte førte vold, drab og prostitution med sig, og desuden var de en ekstra udgift i husholdningen. 


Vagten med skilderhus ved indgangen til fodfolkskasernen på Sdr. Boulevard. 1910.

Rytterkasernen i Pjentedamsgade og Fodfolkskasernen på Sdr. Boulevard

I 1874-78 blev rytterkasernen anlagt i karreen ved Pjentedamsgade-Ryttergade-Ridehusgade-Østergade. 
Den lukkede igen i 1909, fordi Krigsministeriet sparede den væk. Odense skulle ikke længere være garnisonsby, så bygningerne i Pjentedamsgade blev solgt til Thomas B. Thrige og brugt til automobilfabrik. 

 

2. Dragonregiment ved afskedsparaden 7. oktober 1909 ved Rytterkasernen i Pjentedamsgade.

 

I samme periode som rytterkasernen blev anlagt, grundlagde man Fodfolkskasernen (senere Odense Kaserne). Det skete i 1892. Fodfolkskasernen blev grundlagt ved Sdr. Boulevard, tæt ved eksercérmarken, hvor soldaterne trænede.

 

Kasernen ved Sdr. Boulevard blev bl.a. brugt under 1. Verdenskrig, hvor Danmark forholdt sig neutralt. Vi havde pligt til at tage os af faldne eller nødlandede soldater, som strandede på dansk jord, og de tyske soldater blev således indkvarteret på Odense Kaserne. 

Odense Kaserne under 2. Verdenskrig

Tyskerne kom tilbage til Odense Kaserne under 2. Verdenskrig, men denne gang var det en besættelse. Man nåede lige akkurat at mindes 6 faldne soldater fra Odense-garnisonens 4. bataljon, som var faldet i kampe mod tyskerne den 9. april 1940. Man mindedes dem på Odense Kaserne den 14. april 1940, og fire dage efter besatte tyskerne kasernen. 

 

Til den Odenseanske befolkning fra Borgmester Vilhelm Werner, 19-08-1943.

Først i august 1943 ophørte det danske militærs samarbejde med den tyske værnemagt. Samarbejdet ophørte som resultat af et folkeoprør. Tidligere på året var kasernens gymnastiksal nemlig brændt ned til grunden i det, der har været en af Odenses største sabotagesager. Med gymnastiksalen gik flere af tyskernes militærkøretøjer op i røg, og i august 1943 trak tyskerne sig endegyldigt fra kasernen ved Sdr. Boulevard.  

 

Efter 300 år som militærby er det slut for Odense

I 1998 blev der sat punktum for Odenses militære status. Der åbnede ganske vist en sergentskole på Odense Kaserne i 1990, men staten bestemte, at skolen skulle rykke til Sønderborg Kaserne. Derfor lukkede kasernen endegyldigt i juni 1998 efter 106 aktive år. Da havde Odense været garnisonsby i 300 år. 

 

Militærparade ved Odense kaserne, årstal ukendt.

Få år efter lukningen rykkede Hunderupskolen sine lokaler fra Hannerupgårdsvej ind i Odense Kasernes tidligere bygninger.

 

Da Odense fik sit sygehus

Ligesom med kasernerne, var det også i 1800-tallet, at Odense fik sit første officielle hospital. Det var Gråbrødre Hospital, der lagde lokaler til byens sygestuer. Hygiejne var dog en by i Rusland: Levende kyllinger og afføring i frit løb gjorde det til en sundhedsmæssig udfordring at ligge der.

 

Fra midten af 1800-tallet kom der fokus på befolkningens sundhed med det resultat, at Odenses første officielle sygehus åbnede i Albanigade. Det blev dog hurtigt for lille, og endnu et sygehus åbnede på Sdr. Boulevard i 1912. Alene på kirurgisk afdeling var der 112 sengepladser, og sygehuset var derfor provinsens største. 

 

Garnisonssygehuset Albanigade 23. 1861.

Et uoverskueligt sygehusbyggeri gik i gang

Pladsproblemerne voksede konstant, specielt i efterkrigsårene. Tiden bar præg af fornyet tro på fremtiden og hang til vækst, og uden helt at have overblik over udgifterne begyndte Odense Kommune og Odense Amt en kæmpemæssig udvidelse af sygehuset ved Sdr. Boulevard. Byggeriet varede fra 1953 til 1965 med arkitekterne Jørgen Stærmose og Kay Boeck-Hansen ved roret. 

 

Odense Amts- og Bys Sygehus under opførelse på Sdr. Boulevard, ca. 1900.

Midt i 1960’erne var byggeriet dog tæt på at kuldsejle. Pengene var der kun med nød og næppe. Det var en ekstrabevilling fra staten og en neddrosling af byggeriet, der reddede sygehuset fra den visse død. Siden starten af 1960’erne udvidede man sygehuset ad flere omgange. Højhuset blev indviet i to etaper; hhv. i 1962 og 1967, hvilket tilføjede 600 ekstra sengepladser.

 

Odense sygehus under opførelsen i 1967. 

 

I 1996 kom patienthotellet til. Her kunne de patienter, der ikke krævede døgnbehandling, ligge. I 2007 vedtog Region Syddanmark at bygge et nyt supersygehus i området ved Syddansk Universitet, som skal afløse det oprindelige OUH.  

Sort egern

Går du tur langs åen, kan du være heldig at møde det sorte egern. Det siges ganske vist, at det sorte egern er truet, men langs Odense Å er det en hyppig gæst. Det sorte egern er ikke specielt sky. Kommer du for tæt på, klatrer det blot længere op i træet. Egernets føde er alsidig og består bl.a. af fugleæg og -unger, skud fra træer, nødder og meget andet.

 

Det sorte egern er lynende hurtig i træerne og falder godt i med træernes mørke farver, så du skal kigge godt efter for at se den.

Spætmejse

Et andet lille væsen, du kan møde ved åen, er den lille spurvefugl spætmejsen. Spætmejsen er som den eneste fugl i stand til at kravle ned ad træstammerne - med hovedet nedad. Spætmejsen yngler i huller og overtager gerne den store flagspættes forladte redehuler. Hvis hullet er for stort, murer spætmejsen blot dele af hullet til, så det har en mere passende størrelse.

Spætmejse.

Spætmejsens foretrukne levested er ældre bøge- eller egeskov, hvor den hovedsageligt lever af frø og nødder af træerne. Vil du lytte til spætmejsen, kan du downloade Dansk Ornitologisk Forenings fuglebog som app..