Vi sejler stadig op ad åen

 

Allerede i 1865 fremsatte man forslag om en sti langs Odense Å fra Frederiksbroen til Fruens Bøge. 

 

Slusen i Munke Mose med udflugtsbåd og Odense Folketeater. 1907.

Vi sejler op ad åen – siden 1882

Den mest charmerende måde at lade sig transportere på er dog en tur med Odense Aafart. Bådene sejler fra Munke Mose til Erik Bøghs sti et stenkast fra mange attraktioner. Og når Aafartens både i dag ”sejler op ad åen” mod Fruens Bøge, er det ikke nogen ny tradition. 

 

Odense Å ved afgangspladsen for udflugtsbåde til Fruens Bøge. I baggrunden slusebroen ved Ny Vestergade. Ca. 1930.

Siden 1882 har der (med få års afbrydelse) været fast rutesejlads. Først med damp- og senere med motorbåde mellem Munke Mose og anløbsstedet ved Sorgenfribroen.

 

 

Kort fra ca. 1870. Odenses bygrænse mod syd går omtrent ved Munke Mose, hvor Aafarten et årti senere startede med at sejle på strækningen mod anløbsbroen i Sorgenfri (ved Erik Bøghs sti). 30 år senere fik Sdr. Boulevard en cykelsti, og endnu 10 år senere havde Odense sporvognslinjer ad både Boulevarden og Hunderupvej.

Kort fra ca. 1930. Odense er vokset betydeligt og har opslugt landsbyen Hunderup. Langelinie og Læssøegade er kommet til. Skovsøen er endnu ikke udgravet.

Myldretid på åen

I 1840 blev lystskoven åbnet for offentligheden, og byens borgere valfartede dertil, når der (ofte) var bal på de mange traktørsteder, som fx den nybyggede skovpavillon i Fruens Bøge. Derfor fandt fremsynede hoveder på at indsætte dampbåde. 

 

Udflugtsbåd afgår fra anløbsbroen ved Sorgenfri (Erik Bøghs sti) i Fruens Bøge. 1911.

Et aktieselskab blev dannet i 1882 og anskaffede hurtigt dampbåden Kvik til at sejle på åen. De følgende år blev kapaciteten udbygget med motorbåde som Pilen, Odin og Skt. Alban. I slutningen af 1880’erne kunne Aafarten sejle op til 400 personer i timen. 

 

Selv H.C. Andersen kendte til Aafarten. I sin første rejseskildring fra 1829, hvor han er taget på udflugt til hjembyen Odense, fortæller Andersen om udflugterne:

”En blind mand spillede på violin i skoven, og fra byen kom de fornemme folk sejlende op ad åen i en båd, hvorfra der hang et stort, rødt flag”.

 

Den gamle slagsang ”Sejle op ad åen”, som blev til i Odense i 1895, beskriver i 3 vers turen fra Munke Mose til ballerne i Fruens Bøge.

Danmarks første cykelsti i 1898

Sdr. Boulevard omkring 1900. 

Da sporvognene kom til byen fra 1911 og snart fik linjer både til Fåborgvejs begyndelse og ud til Hunderup Skov, bukkede dampbådssejladsen dog under for en stund. Det hjalp heller ikke Aafarten, at Odense i 1898 havde fået landets første cykelsti på Sdr. Boulevard, som førte lige ud til Fruens Bøge.

 

Søndre Boulevard med brosten og sporvogn. 1918.

Bådene sejler dog stadig fra Munke Mose og ud til Fruens Bøge, og sejlturen byder på store oplevelser og en afslappet atmosfære for alle, der under sig de få kilometers sejltur.

 

Fra teater til Flodbio og tilbage igen

Odense Sommerteater i Ny Vestergade slog dørene op for publikum i sommeren 1895. Her opførte man revyen ”Fra Flakhaven til Fruens Bøge", som vist nok var provinsens første professionelle revy. Revyen indeholdt blandt andet visen "Sejle op ad åen". Sommerrevyen blev en succes, så her blev spillet revy i mange år og med mange af tidens kendte revynavne.

 

Jytte Abildstrøm og Finn Lassen i Fyn Revyen på Odense Teater 1957.

Den nye teaterbygning var bygget i schweizerstil og tegnet af den lokale arkitekt Emil Schwanenflügel. Her var plads til 700 gæster, og huset rummede både saloner, dansesale, musiktribune og veranda ned mod åen. Bygningen blev siden omdøbt til ’Odense Folketheater’, og der blev indlagt varme, så man kunne spille hele året rundt.

 

 

Det gamle Odense Folketeater på hjørnet af Filosofgangen og Ny Vestergade. 1904.

Den sidste sommerrevy i Folketeatret løb af stablen i 1943. Kort efter blev huset beslaglagt af de tyske besættelsestropper. Efter krigen blev teatret omdannet til en biograf ved navn ’Flodbio’. Siden har her både været bilforretning og byggemarked, men i dag kan du atter se teater i bygningen, som blot hedder ’Teaterhuset’.

 

Folketeateret. Billedet er taget før ombygningen i 1939.

 

Opdæmningen af Odense Å

Vandets kraft har mennesket altid udnyttet ved at dæmme op, grave kanaler og bygge vandmøller. Men disse fysiske forhindringer har gjort det vanskeligt for dyrelivet af bevæge sig frit. Ørreden svømmer op i Odense Å for at gyde i de øverste dele af vandsystemet og vender herefter tilbage til havet som unge ørreder (kaldet smolt).

‘

Havørred Fyn’-projektet og ‘Odense Å – år 2000-planen’ har genskabt Odense Å som et fiskevand i europæisk topklasse. Der er foretaget vandløbsrestaureringer, som på forskellig vis har genskabt vandløbet. Fiske- og faunapassage er skabt ved næsten alle Odense Å’s opstemninger, og åen er flere steder ført tilbage til sit snoede forløb.

 

Akrobatiske havørred-unger

Ved stryget kan du opleve naturen på tætteste hold. Kig fx på vandet ude midt i stryget. Her kan du være heldig at se havørred-unger springe akrobatisk efter insekter i luften. De små havørreder venter på at være store nok til turen ud i havet, og indtil da jager de føde fra deres skjul bag de store sten. Ørrederne spiser både vandinsekter og de flyvende af slagsen. 

 

En bækørred springer efter insekter.

De større ørreder, som er en yndet fangst for lystfiskerne, gør ikke opmærksom på sig selv i samme grad. De er mere sky og efterlader blot ringe i vandet. 

 

Sumpvindelsneglen 

Helt anderledes snedigt bærer sumpvindelsneglen sig ad. En lille uanseelig, sjælden landsnegl, der lever på våde lokaliteter, som her ved Odense Å. Sumpvindelsneglen hæfter sig ofte fast på frø fra birketræer. Hvis vinden tager fat i frøene, eller hvis frøene falder i et vandløb kan sneglen blive spredt over stor afstande.

 

Den lille sumpvindelssnegl

Sumpvindelsneglen har tidligere været udbredt i Odense Ådal, men dræning og opdyrkning af dens levesteder har reduceret antallet betydeligt. Genslyngning af Odense Å samt etablering af vådområder vil forhåbentligt genoprette artens levesteder.


Ja, så lille er sumpvindelsneglen faktisk.

Flodlampretten – åens egen alien

Odense Ås egen alien, flodlampretten, lever halvdelen af sit liv i havet. Den snylter på andre fisk og kaldes derfor også for vampyrfisk. Den hører til dyregruppen ’rundmunde’ pga. dens karakteristiske runde mund. Rundmundene er de mest primitive hvirveldyr, vi kender. De er så fjernt beslægtede med fisk, at mange zoologer end ikke kalder dem fisk.

Flodlampretten har tidligere været en yndet spise.

Bag øjnene sidder syv runde åbninger på række - et primitivt gælleapparat. Heraf endnu et tilnavn - ‘Niøjen’. Dens mund er besat af hundredvis af små tænder, som den rasper hul i andre fisk med. Når den så sidder godt fast på en anden fisk og har lavet et hul, suger den blod og slim fra den anden fisk. 

 

Flodlamprettens mund kan både suge og raspe. Den efterlader ofte et stort hul i offeret.

Ligesom ørreden skal lampretten også op i ferskvand for at gyde. Helst på meget stenet og gruset bund. Dette finder den ikke i midtbyen; den må længere op i åen. Det kan den heldigvis komme takket være stryget.

Både kultur- og dyreliv tilgodeses ved stryget

Samtidig er stryget et billede på kulturlivets behov for at regulere Odense Å. Uden opstemningen kunne Odense Åfart ikke sejle på åen, for vandet skal holdes tilbage for at bevare en sejlbar dybde. Åen glider derfor gennem byen i et adstadigt tempo, perfekt til en tur i robåd eller vandcykel. 

 

Svend Saabys Stryg.

 

Odense Å har været meget mere reguleret, end den er i dag. I gamle dage brugte man vandkraft i stor stil, bl.a. til maling af mel i vandmøller. Dengang spærrede man åen i hele dens bredde og tillod kun en smal men kraftig strøm rende løbe forbi. Heri var møllens store skovlhjul placeret. For fiskene i åen er dét heldigvis en saga blot, og Svend Saabys Stryg er et godt eksempel på, hvordan kulturlivet og naturen kan sagtens kan gå op i en højere enhed på harmonisk vis. 
Stryget er opkaldt efter Odenses vel nok mest kendte lystfisker og maler, Svend Saabye.

Maleren og naturmennesket Svend Saabye

Stryget er opkaldt efter den nu afdøde miljøforkæmper, maler og forfatter Svend Saabye (1913-2004). Svend Saabye var en af de første i sin generation af fynske malere, der brød med den naturalistiske tradition. 

 

Saabye havde desuden en passion for jagt og lystfiskeri, og i hans motiver går naturen ofte igen. Han nød at studere, tegne og male alle naturens skabninger. Det meste af hans kunst afspejler en utrolig evne til at indfange naturens helt eget udtryk gennem fx vandstæren, isfuglen, bækørreden eller vandløbets mange insekter.

 

Svend Saabye

Svend Saabye voksede op i Odense. Her lærte han bl.a., hvordan åens mange store gedder skulle håndteres. I starten var det dog skallerne, der bed mest på, men hvad gør det, når der er rigeligt af dem. Senere skrev han bogen ’Lystfiskerliv’, som siden har hjulpet mange lystfiskere godt fra start.

 

Her ved stryget og slusen står også ”Havhesten” af Carl Hugo Liisberg. Den store skulptur i åen blev afsløret den 20. juli 1939.