Tidevand og Skørbugsurt
Det er her, ved åens udløb i fjorden, at modsætninger mødes. Åens ferske vand løber ud i fjordens brakke vand og skaber unikke leveforhold for både planter og dyr i området. Herude kan du være heldig og se havørnen flyve afsted med sit bytte. Måske en ål, en havørred eller en gedde? .
Havørnen har et formidabelt syn, og er dygtig til at spotte og gribe bytte i vandet. Fra 1000 meters højde kan den overskue 3,5 x 3,5 km, og vil med lethed kunne spotte de fisk f.eks, som bevæger sig i overfladen af vandet.
På de sidste kilometer af Odense Å er fjordens påvirkning på naturen meget tydelig. Store områder med siv og en helt anden flora og fauna vidner om det brakke miljø, vi nu færdes i. Her, tæt på udløbet, er tidevandets påvirkning også tydelig: 2 gange i døgnet løber åen næsten baglæns.
Grænsen mellem fjord og å er tæt på udvisket.
Salttålende planter
Engelsk Kokleare tåler at blive oversvømmet med saltholdigt fjordvand. Bladene kan drysses i salaten som smagsgivere, og giver et fint pift af karsesmag og et tilskud af C-vitamin.
Nogle planter tåler bedre salt end andre. De såkaldte salttolerante planter (halofyter), vokser på engene langs Odense Å’s udløb – helt op til 1 kilometer fra den salte fjord, fordi enkelte højvande er så kraftige, at vandet løber op gennem åen og oversvømmer engene længere oppe af åen.
Den salttolerante plante Engelsk kokleare er særlig karakteristisk og vokser i titusindvis langs engene ved åens udmunding. I slutningen af april og maj er engene farvet hvide af de mange koklearer. Koklearen kaldes også ”skørbugsurt”, fordi mange søfolk har reddet livet ved at spise den C-vitaminrige urt.
Lille lappedykker
Mange mennesker, der kører langs Odense Å eller den gamle kanal kort før udmundingen, har tit udbrudt ”se, der er ællinger i åen”. Men det er ikke ællinger. Det er den lille lappedykker - som ikke er meget større end en ælling. Den lille lappedykker dykker ustandselig efter småfisk, som der lever tusindvis af her. I vintertiden er arten rødbrun i dragten, mens dens yngledragt er smuk rødgylden.
Lille lappedykker med en hundestejle. Den undgår helst vande med Gedder da den, med sin lille størrelse, risikerer at blive ædt af rovfisken.
Odense Fjord
Den inderste del af Odense Fjord, bl.a. hele Seden Strand og en række tilstødende strandenge, indgår i et internationalt fuglebeskyttelsesområde. Området har stor betydning for flere arter af trækkende vandfugle.
Inderfjorden er et af landets vigtigste raste- og overvintringsområder for sangsvane, knopsvane, blishøne og toppet skallesluger. I området findes bl.a. også ynglende rørhøg, klyder og terner.
Toppet skallesluger - hun. Lever ved kysterne, og i saline kystlaguner og fjorde, hvor den fanger tobis og ålekvabber.
Svanernes fjord
Danmarks nationalfugl, knopsvanen med det røde næb, der nu kan ses i store flokke på fjorden, var meget tæt på at blive udryddet i 1930´erne. Det skyldtes primært jagt, samt at svanens vigtigste fødekilde, ålegræs, næsten forsvandt ved en plantesygdom og sidenhen forurening.
Knopsvane - han. Pandeknoppens størrelse er bestemt af mængden af føde og bestemmer den sociale rangorden. Fugle med størst knop har lettest ved at finde en mage.
I sommerperioden, hvor svanerne fælder svingfjerene, er antallet af knopsvaner størst, og ved Seden Strand kan der i perioden tælles op mod 2800 fugle.
Knopsvane-take-off. Når Knopsvanen flyver giver vingeslagene en syngende lyd, der kan høres på lang afstand.
I vinterhalvåret får fjorden også besøg af sangsvaner på træk fra Rusland og Nordskandinavien. Man kan kende sangsvanen på det gule næb,
og som navnet antyder, er den fuld af sang og kan trompetere højlydt.
Sangsvanerne yngler primært på tundraen i Skandinavien og i Sibirien, men ses som vintergæster om vinteren, hvor de ses fouragere i store flokke på marker med vinterafgrøder.
Den flyvende dør
Havørnen kaldes ‘den flyvende dør’ på grund af sit vingefang på op til 2,5 m. Er det isvinter, er havørnen en sikker gæst helt herinde ved inderfjorden og Seden Strand, hvor den ofte er på jagt efter blishøns.
Havørn med en friskfanget fisk. Vand- og hønsefugle bliver oftest fanget i en udmattelsesleg, hvor Havørnen igen og igen angriber en dykkende Blishøne fx. På et tidspunkt bliver denne træt, og ørnen kan med lethed nuppe kræet fra vandspejlet.
I 1800-tallet var havørnen en almindelig rovfugl i Danmark, men i starten af 1900-tallet blev den udryddet. Senere har man kæmpet for at få den smukke, store rovfugl tilbage på dansk jord, og heldigvis lykkedes det omkring 1990’erne. De seneste år har Odense Fjord haft sit eget ørnepar, der med succes har udruget flere unger.
Læs mere om den imponerende rovfugl her.
Stige Ø
Fra åens udløb kan du fortsætte turen ud på Stige Ø, der egner sig godt til alle friluftsinteresserede. Her kan du studere det rige dyre- og planteliv, tilberede mad ved bålpladserne og overnatte i træshelterne på den sydlige del af øen. Den østlige side af Stige Ø er med rette en populær fiskeplads, da det er det første stræk havørreden kommer til, når den har været inde og gyde i Odense Å. Strækningen er dog fredet fra 1. oktober til 1. marts.
Få fiskearter er i stand til at regulere saltindholdet i kroppen, så effektivt som Havørreden, når den går op i åen for at gyde, og udskifter et saltvandsmiljø med et ferskvandsmiljø.
Der er mange rovfugle på Stige Ø, da det er et af kommunens større udyrkede arealer. Her vokser halvhøj vegetation i form af græs og urter. Rovfugle og ugler foretrækker denne vegetation, da her er mange gnavere. Samtidig skaber vegetationen gode muligheder for at overraske småfugle.
Mosehornuglen er dag-aktiv og jager især i timerne før solnedgang. Byttet er gnavere.
De Mosehornugler vi ser herhjemme er mest trækfugle og overvintrende fugle. Trækket foregår i perioderne marts-april og igen i sept.-okt.
Øen er kunstigt skabt – den første smalle landtange blev dannet af den jord, der blev til overs fra udgravningen af Odense Kanal i 1796-1803. Da lossepladsen blev anlagt i 1967, voksede øen kraftigt. Det lavvandede område øst for landtangen blev inddæmmet ved at hælde affald direkte i fjorden.
Den kunstige ø - Stige Ø - med åudløbet nederst i billedet. Odense Å til højre og kanalen til venstre.
Du står ved den røde prik.
Efterhånden voksede affaldsbjergene og gav øen dens karakteristiske bakkede landskab. I 1994 blev lossepladsen nedlagt,og bakkerne blev dækket med et tykt jordlag. Og siden har området udviklet sig til et rekreativt område med mange aktiviteter: parkour, mountainbikebane, rulleskøjtebane, træningsbane og
legebase.
Den nye træningsbane er fyldt med forhindringer 16 øvelser, som du kan udfordre dig selv med.
Læs mere om Stige Ø og inderfjorden.