Fredens Kirkegård
Fredens Kirkegård og Fredens kirke blev indviet i 1920, og navnet ’Fredens’ skulle markere freden efter 1. Verdenskrig.
Fredens kirkegård ligger på Egebæksvej 22, 5000 Odense C. Der er adgang fra Skibhusvej, Viktoriagade og Egebæksvej.
Som de andre kommunale kirkegårde i Odense har Fredens Kirkegård en rig variation af gravstedstyper, der giver de fleste mulighed for at finde det sted, der opfylder netop deres behov. Der er traditionelle kiste- og urnegravsteder, fællesplæner med mindeplader og nyere urnegravsteder omkring en fælles sekskantet hæk.
Plads til både fortid, nutid og fremtid
Fredens Kirkegård er rumlig i sit anlæg, og den minder flere steder om en park. Fredens Kirkegård er dermed et eksempel på, hvorledes en kirkegård både bevarer dele af sin historik samtidig med, at den søger at tilpasse sig samtidens behov.
Klik på kortet og se det i en større udgave