Krigen om Slesvig Holsten i 1848 -1850

I 1848 dannede Slesvig rammen om et oprør mod den danske konge. Oprøret, der blev støttet af prøjsiske tropper, udviklede sig til en tre år lang krig, men det lykkedes til sidst at slå oprøret ned og bibeholde Slesvig og Holsten som en del det danske monarki.

I krigens slag og træfninger, særligt i slaget ved Fredericia den 6. juli 1849, blev mange soldater såret og bragt væk fra fronten. Disse soldater blev blandt andet bragt til Odense, hvor der var oprettet tre lazaretter. I løbet af krigen døde i alt 119 soldater på de odenseanske lazaretter, og de blev alle begravet i Odense.

Deres gravplader eksisterer ikke længere, men ved en stor mindehøjtidelighed i 1852 blev der rejst en obelisk til minde om de faldne soldater.
 
Obeliskens marmorrelief forestiller sejrens engel, og det er udført af H.V. Bissen, mens obelisken er tegnet af den berømte arkitekt J.D. Herholdt.

Inskriptionen på obelisken lyder:

MED GUD
FOR 
KONGE OG FÆDRELAND

Her gjemmes Støvet af 
119 Danske Krigere 
døde på Lazaretterne i Odense 
1848, 49 og 50

Det var simple Mænd uden Navn uden Glans. 
Men vor Moder inderlig kjære, 
Som til Leg de gik i den blodige Dands, 
Og de døde for Danmarks Ære.

Krigen i 1864

Ved slaget ved Dybbøl den 18. april 1864 blev den danske hær slået af den overlegne prøjsiske og østrigske hær. De sårede soldater blev blandt andet bragt til nødlazarettet på Odense Slot, hvor 73 soldater døde i løbet af sommeren og blev begravet på kirkegården. I 1866 blev der rejst en obelisk til minde om de faldne soldater.

Obelisken blev udført af den lokale billedhugger Christian Andersen, og inskriptionen lyder:

GUD 
HAN RAADER 
NAAR VI 
FANGE SEIER 
IGIEN.

TIL 

TAKNEMMELIG ERINDRING 
OM 
DE 76 DANSKE KRIGERE 
DØDE 
PAA LAZARETTERNE I ODENSE 
1864 
LANGT FRA HJEM OG ARNE.

2. Verdenskrig

De danske soldater

En stor natursten er rejst til minde om to af de i alt ni danske soldater, der faldt den 9. april 1940 ved grænsen i Sønderjylland. Blandt de faldne var der fleste fynboer, fordi det var de fynske kompagnier, der havde vagt ved grænsen den dag.

Stenen er tegnet af arkitekt Aksel Jacobsen, og på stenen er der indgraveret et kort over Danmark. 

Inskriptionen lyder: 

9. APRIL 1940
MENIG
NR. 724
POUL SØGÅRD 
4. BATL. 4. KOMP.

MENIG NR. 410 
FRODE NIELSEN
4. BATL. 7. KOMP.

De engelske krigergrave

Billedhuggeren Erik Cohrt har udført monumentet for de 23 allierede flyvere, der ligger begravet her. På en granitsokkel ses to ørne, der slår ned på en giftslange. 

Inskriptionen lyder:

Tre amerikanske flyvere, der også lå begravet her, blev opgravet i 1948 og genbegravet i USA.
Alle 23 grave har ens mindeplader med navn, årstal og rang.
 

De tyske begravelser

I foråret 1945 blev et nyt stykke af Assistenskirkegården taget i brug for at skabe plads til at begrave tyske flygtninge og soldater. På grund af de tiltagende krigshandlinger var det nemlig ikke længere muligt at transportere de afdøde tyskere hjem.

263 tyske soldater og 356 flygtninge ligger begravet her, og flere af de civile tyske flygtninge er blevet genbegravet her i 1960’erne.

De nuværende kors er etableret og holdes ved lige af tyske interesseorganisationer, og efterkommere lægger stadig blomster på gravene.