Spring til indhold

Vandvejenes betydning for samfærdsel og fiskeri

Næsbyhoved Sø har haft stor betydning for søfarten i Oldtiden og noget ind i Middelalderen, da søen var dybere og skibene ikke var så dybtgående.

Vejen fra Odense fjordens indskæring Bogø Strand ad Stavis Å lavningen og over søen har været den mest benyttede vandvej til Odense, da den både var kortere og sikrere end vejen ad Odense Å.

Men også de lokale fandt lette forbindelsesveje over søen, og enkelte steder er der fundet spor af ældgamle fortøjningspladser. Søens lange kystlinjer og dybe indskæringer var vigtige for den lokale samfærdsel, og dertil kom dens forbindelse med Stavis åen, der langt inde i landet mod nordvest var sejlbar for små både. Ved Næsby, hvor åbredningen udvidede sig til et søparti, ejede de fleste af gårdene ved åen en eller flere både.

Engang var åen langt dybere og bredere og kunne besejles helt ind til Vigerslev Sogn.

I gennem århundreder spillede fiskeriet i Næsbyhoved Sø og Stavis Å en vigtig rolle, og efter 1604 udøvede lodsejerne omkring søen og ved åen fiskeretten ud for deres jorder som deres ejendomsret. Retten blev ofte overdraget eller udlejet til andre for et betydeligt beløb, hvilket ofte skabte stridigheder om fiskerettighederne.

 

Suder

Suderen er almindelig i DK. En undtagelse er dog Vestjylland

 

Gedde

Gedden er en rovfisk, som også fortærer ællinger og vandrotter

 

Flirer

Fliren er en karpefisk, som ligner brasen

 


Både søen og Stavis Å var rige på fisk, og man kunne altid fange aborrer i ”aborrehullet”, som var en fordybning i åen ved Næsby Møllegård. Desuden var åen med sin bredning neden for Møllegården meget fiskerig. I det rolige vand kunne man følge de mange rygfinner hen over vandet, og det var ikke ualmindeligt at få gedder på over 5 kg.

Der fandtes adskillige fiskearter i Stavis Å så som suder, gedder, brasen, flirer, skaller, aborrer, krebs og ål, der alle nævnes i en gammel hyldestvise til vandløbet. Læs mere om de forskellige fisk her

Man kunne også fange ørreder i åen, men ikke om sommeren, da ørreden først gik op i vandløbet om efteråret.

I starten af 1960’erne var planen at samle Rugårds Landevej – den første hovedvej over Fyn – og hovedvejen til Bogense i en fælles indfaldsvej gennem Stavis ådalen, men efter at have set konsekvenserne af Thomas B. Thrige Gades gennembrud i midtbyen, blev planen aldrig realiseret.

By- og Kulturforvaltningen