Stavis Å – navnets oprindelse

”Stadvåd” eller måske mere korrekt ”Stavåd” eller ”Stavvåd” kommer af det oldnordiske stafr (stolpe eller stang) og gammeldansk vad, der betegner et vadested over en å. Altså et vadested bygget eller lagt af stolper og stænger. Vadestedet ved Stavisbroen i Korup sogn var oprindeligt lagt af stolper og stænger, og heri må forklaringen søges til Stavis åens besynderlige navn, hvis gamle form netop var Stafvads Å.

På Braunius’ kort over Odense fra 1593 benævnes Stavis Å som Mose Å. Der findes dog ingen belæg for, at Stavis Å har været benævnt Mose Å, men da den ved Næsbyhoved passerer to moser, Sømosen og Ellemosen, er det muligt at Stavis Å i folkemunde er blevet kaldt ”moseåen”.
Ellemose Å er desuden en gammel betegnelse for Odense Å.

Stavis Å nævnes i skriftlige kilder om Kongeriget Danmark tilbage i 1777, og på kort fra 1880 og fremefter ser man mindst tre forskellige stavemåder for åen: Staveds, Stavids og Stavis.

Udsnit af kort fra 1880

Udsnit af kort fra 1930

Udsnit af kort fra 1950

Oprindeligt var det kun åens korte mellemløb der blev benævnt Stavis Å. Dens øvre løb havde andre navne og dens nedre løb – efter at den i nærheden af landsbyen Næsby havde optaget Ryds Å – kaldtes Næsbyhoved Å eller blot Næsby Å. Først i en langt senere tid er Stavis-navnet blevet betegnelse for hele å-forløbet.