Spring til indhold

Hvem vinder årets Ildsjælepriser?

Læs mere om hvordan du indstiller kandidater, og hvordan vinderne af de fem Ildsjælepriser findes og hyldes.

Statuette
Ildsjæleprisernes statuetter

Indstilling af kandidater

Alle kan indstille kandidater til de fem ildsjælepriser. Det gælder uanset om du er frivillig, bruger, pårørende, medlem, tidligere bruger, samarbejdspartner, ansat af foreningen - eller blot synes, at en frivillig social forening fortjener ekstra anerkendelse.

Du indstiller kandidater gennem det elektroniske ansøgningsskema, fra den 29. maj 2024. Du må gerne indstille den samme forening til flere priser eller indstille flere forskellige foreninger.

 

I 2024 kan du indstille kandidater frem til den 20. august.

  

Vinderne bliver fundet blandt alle indstillingerne

Odense Kommune læser og vurderer alle indstillingerne og udpeger tre nominerede, der er i spil til at vinde hovedprisen: Ildsjæleprisen. Vinderen af Ildsjæleprisen bliver afgjort ved en afstemning. Indstillingsudvalget udvælger desuden vinderen af hver af de fire øvrige priser: Temaprisen, Kickstarteren, Holdspilleren og Stjernen.  

 

Vinderne bliver hyldet og fejret ved FrivilligGalla

De fem Ildsjælepriser bliver uddelt som en del af de frivillige sociale foreningers egen årlige fejring FrivilligGalla på den sidste fredag i september, som er den nationale mærkedag Frivillig Fredag. Odense Kommunes borgmester overrækker Ildsjæleprisen, mens Odense Kommunes rådmænd uddeler de fire øvrige priser: Temaprisen, Kickstarteren, Holdspilleren og Stjernen. 

 

Læs mere om kriterierne for indstillingerne og de præmier, som vinderne kan tage med sig hjem

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen