Spring til indhold

Trivsel og fællesskab i foreningen

Mange børn og unge oplever i dag mistrivsel og ofte også ensomhed i hverdagen. Foreningslivet kan gøre en forskel, men hvordan.

Colourbox

Gør noget for børn og unges trivsel

En stor andel af børn og unge udtaler, at de oplever mistrivsel og ofte også ensomhed i hverdagen. Der kan være mange grunde til dette. De meningsfulde fællesskaber i foreningslivet kan bidrage konstruktivt til at være en del af løsningen, hvis foreningerne formår dels at holde på børn og unge og dels at kunne tiltrække endnu flere. 

Med fokus på "ABC for Mental Sundhed" og "Den gode velkomst" arbejdes der på dette kursus i forhold til følgende:

  • Forstør og forstærk fællesskabet
  • "Får I alle med på holdet?"
  • Den gode tone
  • "Velkommen i vores forening" - det gode førstehåndsindtryk

Kurset indeholder oplæg, dialog/refleksion og inspiration til konkrete handlinger. 

Kurset sker i samarbejde med DGI Fyn. Øvrige foreninger end idrætsforeninger er også meget velkommen. 

 

Målgruppe

Trænere, instruktører, frivillige og forældre med interesse i at skabe "de gode idræts- og foreningsmiljøer".

 

Dato, tid og sted

Kurset foregår tirsdag den 4. februar 2025 kl. 17.00 - 20.30 i Ubberud Kultur- og Bevægelseshus, Ubberudvej 31, 5491 Blommenslyst. 

 

Tilmelding

Foregår på dette link

Sidste frist for tilmelding er 26. januar 2025 kl. 10.00. 

 

Afbud til kurset

Det er gratis at deltage, men ved udeblivelse uden afbud eller afbud senere end 48 timer før vil foreningen blive faktureret for et gebyr på 500 kr. Desværre har vi været nødt til at genindføre gebyret, da for mange bliver væk uden afbud eller melder afbud samme dag få timer før.

Skulle du mod forventning være nødt til at melde afbud skal det ske til Vivian Glasdam Sørensen på tlf. 51777407 - gerne en opringning eller sms med navn, foreningsnavn. Du er også velkommen til at sende en anden fra foreningen.

 

 

By- og Kulturforvaltningen