Skriv en god fondsansøgning med AI
Kom og se, hvordan du kan bruge AI til at fondsansøge. Peter Erkmann deler ud af sine erfaringer.
Fondsansøg med kunstig intelligens
Vores underviser Peter Erkmann vil dele ud af erfaringer med at benytte AI (kunstig intelligens) til at skrive en fondsansøgning. Det er faktisk super nemt, så hvis du ikke har så meget erfaring med at skrive en fondsansøgning, så lærer du også, hvordan du kan få (kunstig) hjælp til dette.
Der er rigtig mange fonde der støtter de lokale foreninger. Og de har mange penge, som de gerne vil dele ud til de frivilliges aktiviteter. Denne aften vil du få en masse inspiration til, hvordan du bedst skriver en fondsansøgning.
Vi har fokus på beløb mellem ca. 20 og 100.000 kr. (altså ikke til større byggerier), men for de fleste foreninger vil denne form for støtte være rigtig værdifuld.
Dato, tid og sted
Torsdag den 21/11 2024 kl. 19.00-21.00 i Odense Idrætshals mødelokale 5, Israels Plads 3, 5200 Odense V.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig kurset på dette link - der er 25 pladser på kurset.
Frist for tilmelding er den 7/11 kl. 10.00 eller når de ledige pladser er optaget.
Afbud til kurset
Det er gratis at deltage, men ved udeblivelse uden afbud eller afbud senere end 48 timer før vil foreningen blive faktureret for et gebyr på 500 kr. Desværre har vi været nødt til at genindføre gebyret, da for mange bliver væk uden afbud eller melder afbud samme dag få timer før.
Skulle du mod forventning være nødt til at melde afbud skal det ske til Vivian Glasdam Sørensen på tlf. 51777407 - gerne en opringning eller sms med navn, foreningsnavn. Du er også velkommen til at sende en anden fra foreningen.