Er du ny eller næsten ny kasserer i din forening?
Er du nyvalgt kasserer i 2025 eller blev du valgt i 2024 eller 2023? - vi vil gerne give dig et overblik over opgaverne, og de muligheder der er for hjælpemidler.
Få overblik og tryghed som kasserer
Hvis du er ny eller næsten ny kasserer i din forening, så har vi kurset til dig.
Vi vil gerne hjælpe dig med at få overblik over opgaverne i form af et årshjul, gode arbejdsrutiner, få styr på reglerne omkring GDPR, og måske lige det redskab du skal bruge for at blive godt kørende i dit frivillige arbejde for foreningen.
Vores motto er; Det er fedt at være frivillig!
Vi støtter op om dit kassererarbejde med dette kursus, og giver dig hjælp fra ForeningsVærkstedet, hvis du har brug for det.
Kurset er udelukkende for godkendte folkeoplysende foreninger i Odense.
Program for kurset:
Velkomst og præsentation af deltagere og oplægsholdere.
Fritidsafdelingen - hvad er nu det for en kommunal størrelse, og hvorfor stiller de så mange krav? v/Vivian Glasdam
- hvorfor stiller Odense Kommune en masse krav om dokumentation, regnskaber, medlemstal osv.?
- årshjul ift. krav og regler fra kommunen
- hvilke opgaver sidder du med som kasserer?
De traditionelle kassereropgaver v/Morten Schreiner
- Hvilke opgaver har en kasserer ift. foreningens regnskab?
- Hvordan arbejder du nemt og hensigtsmæssigt med bogføringen og de daglige kassereropgaver
- gode kassererrutiner, husk at give medlemmerne besked
- Hvordan har du bilagene, hvordan bogfører du osv.?
Skift af tegningsberettiget i foreningen - orientering
- Har I styr på, hvem der er registeret i foreningen, er al dokumentation afleveret i banken, er cvr. opdateret osv.
- Hvordan kan du få hjælp til dette arbejde?
Mulighederne med Conventus som administrationsprogram - orientering
- Hvilke funktioner / værktøjer byder Conventus på, som kan hjælpe dig til en nemmere hverdag
- Årets tilbud om tilskud til opsætning af systemet, hvis I ikke allerede har Conventus
ForeningsVærkstedets tilbud til foreningerne i Odense v/Vivian Glasdam
- Kender du ForeningsVærkstedet?
- Sådan træffer du medarbejderne
- Er du bekendt med den hjælp du kan få hos Torben, Morten og Sebastian?
- Åbningstider og kontakt information
Tid, sted og tilmelding
Kurset foregår mandag den 19. maj 2025 kl. 19.00 - 21.30.
Kurset afvikles i Odense Kultur- og Idrætshus, Stadionvej 50, 5200 Odense V, mødelokale K, indgang K
Tilmelding til kurset
Du kan tilmelde dig på dette link
Sidste frist for tilmelding er mandag den 5. maj 2025 kl. 10.00.
Forplejning
Vi sørger for at der en kaffe og te og lidt frugt/kage.
Afbud
Det er gratis at deltage, men ved udeblivelse uden afbud eller afbud senere end 48 timer før vil foreningen blive faktureret for et gebyr på 500 kr.
Desværre har vi været nødt til at genindføre gebyret, da for mange bliver væk uden afbud eller melder afbud samme dag få timer før.
Skulle du mod forventning være nødt til at melde afbud skal det ske til Vivian Glasdam på tlf. 51777407 - gerne en opringning eller sms med navn, foreningsnavn. Du er også velkommen til at sende en anden fra foreningen.