Ram plet hos fondene
Invester lidt tid og find frem til den eller de fonde der støtter det I vil søge penge til.
Udvælg de rigtige fonde
Når jeres forening går i gang med at søge fonde, så brug lidt tid på at finde de fonde der støtter netop det som I vil søge penge til.
Det er spild af tid, både hos jer og hos fonden, at sende en ansøgning om støtte til et projekt med idræt for ældre, hvis fonden kun støtter projekter med børn-unge.
Alle fondene har egne hjemmesider, med udførlige beskrivelser af deres støtteområder, og nogle har også specielle satsninger det ene år, og støtter noget helt andet næste år, så sæt jer ind i fondens kriterier.
Ofte kan man også på fondenes hjemmeside, finde de ”flotte bevingede ord - om hvad de prioriterer” – og hvis jeres ansøgning kan bruge nogle af de samme ord som fonden bruger, så vil sagsbehandleren i fonden kunne nikke genkendende til jeres projekt, og sætte ”flueben” ved at I rammer indenfor fondens kriterier.
Brug buzzwords
Ofte har fondene nogle ”Buzzwords” som går igen i deres støttekriterier,- find dem, brug dem og brug også gerne andre ord med samme mening, så teksten ikke bare bliver en ”foto-kopi” af fondens støttekriterier.
-Hvis man kopierer fondenes kriterier alt for tykt, så kan det give bagslag,- så vær kreativ 😊.
Her er et eksempel på støttekriterier fra Nordeafonden
Kig på fondens lister over donationer
På fondenes hjemmesider kan man ofte også finde lister med de projekter de har støttet sidste år og forrige år, så man både kan få en fornemmelse af, hvad de støtter, men også med hvor store beløb pr. projekt.
Så hvis fonden typisk støtter med beløb i størrelsesordenen 50-100.000 kr., så søg et beløb i samme niveau.
Få hjælp i ForeningsVærkstedet
Har din forening brug for hjælp og sparring til ansøgningen, så står Torben i Foreningsværkstedet klar første tirsdag i hver måned kl. 16.00 – 18.00, på Stadionvej 50, indgang H, 5200 Odense V.
Han kan også træffes på mail: fundraising@siko.dk og tlf. 23314302.