Spring til indhold

Find foreningens fundraiser

Hvem søger fonde hos jer? - find den eller de rigtige

Dekorativt billede

Find jeres fundraiser

De fleste foreninger har jo masser af gode idéer, men mangler pengene til at realisere dem.
Så kan man jo søge fonde og få penge til alt det sjove – men hvem skal så gøre det ?

Kassereren, formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer har ofte travlt med andre opgaver, så det kan være en god ide at spørge rundt blandt medlemmerne om der skulle være nogen der har lyst og tid.

Der er sikkert nogen i alle foreninger, som er gode til at formulere sig på skrift, og som kan skrive en fængende tekst om foreningens nye projekt som mangler penge.

Vi taler jo ikke om at skrive en roman,- det drejer sig normalt om 1-3 siders tekst om foreningen og projektet, samt et budget for projektet.

Søg blandt medlemmer og forældre

Det kan også være at nogen af foreningens medlemmer faktisk sidder i en fonds-bestyrelse, eller kender nogen der gør, så brug jeres netværk – send en mail rundt til alle medlemmer og spørg om hjælp til at søge fonde.


Alle i foreningen har jo en fælles interesse i at gøre foreningen og jeres fællesskab bedre.

 

Nordeafonden har en god værktøjskasse

Nordea-Fonden har lavet en hjælpe-side, med gode råd til at lave en fonds-ansøgning, som man godt kan lade sig inspirere af.

Læs Værktøjer til jer, der vil søge

ForeningsVærkstedet hjælper også

Har din forening brug for hjælp og sparring til ansøgningen, så står Torben i Foreningsværkstedet klar første tirsdag i hver måned kl. 16.00 – 18.00, på Stadionvej 50, indgang H, 5200 Odense V.

Han kan også træffes på mail: fundraising@siko.dk og tlf. 23314302.

By- og Kulturforvaltningen