Væk med administrativt bøvl
Vil du have administrative lettelser i dit foreningsarbejde, så er Conventus måske vejen frem
Selvbetjening
SelvbetjeningsoversigtFritid, Park og Vej
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
Har du spørgsmål eller brug for hjælp
Vivian Glasdam Sørensen 65 51 53 11 vgs@odense.dkAdministrative lettelser med Conventus
Vi oplever, at det bliver sværere og sværere at rekruttere bestyrelsesmedlemmer, og i særdeleshed kasserere i foreningerne. Samtidig er alle foreninger også "ramt af" Persondataforordning (GDPR), nye digitale krav m.m. Der er derfor god grund til at overveje et it-værktøj til foreningen.
Måske er det værd at overveje, om et it-system kan gøre arbejdet lettere og mere overskueligt måske automatiseret - og ja, det koster penge! - men, det gør det også, hvis I ikke får en kasserer i foreningen og skal "i byen" for at få bogført og andet.
Vi oplever, at det systemet koster i driftsudgifter ofte kommer hjem på tidligere dårlige betalere. Likviditeten forbedres i foreningen.
Første år gratis
Som folkeoplysende forening i Odense får I første års abonnement og oprettelse gratis.
Tilbuddet gælder for et kalenderår ad gangen. Det betyder, at hvis I går på Conventus i september, så er det gældende for det år.
Få hjælp til opsætning af Conventus
I hele 2024 sætter vi fokus på administrative lettelser i dagligdagen for foreningslivet i Odense. Vi yder tilskud med 75% til foreningernes opsætning af systemet. Bemærk, at tilbuddet udløber 31/12 2023 og skal være aftalt inden denne dato.
Conventus-kurser
Fritid, Park og Vej indleder samarbejde med Conventus og Sj Hjælp omkring kurserne i Conventus.
Alle grundlæggende kurser er i forvejen gratis hos Conventus. Supplerende kurser i f.eks. fitnessmodul eller andet vil vi fremover yde tilskud til med 250 kr. pr. deltager (fra godkendte folkeoplysende foreninger). Hvis en deltager udebliver uden afbud vil beløbet på 250 kr. ikke blive refunderet.
Er du interesseret i et kursus, så kig på tilbuddene her
Få vejledning til skift af tegningsberettiget
Vi kan kun hjælpe!
- og nej, virk.dk, eBoks, digital signatur, bankers krav ved ændring i bestyrelsessammensætningen og alt det andet, kan vi desværre ikke gøre noget ved. Men vi kan også rådgive og vejlede ved skift af tegningsberettiget i foreningen.
Foreninger, der allerede har Conventus
Har I haft Conventus i mange år eller er I lige kommet på det, så er det måske tid til at kigge, om I benytter systemet bedst muligt.
Det kan også være, at I med fordel kan benytte nogle af de faciliteter, som der er kommet med i løbet af de sidste par år f.eks. abonnementsopkrævning af kontingent m.m.
Det kan også være, at I vil kigge lidt på økonomidelen og/eller lokalebookinger osv. Måske er det tid til et skridt videre. Få ForeningsVærkstedets hjælp til at komme videre.
Kontaktoplysninger
SJ-Hjælp er klar i ForeningsVærkstedet hver den 1. tirsdag i måneden. Det betyder, at du kan komme ind fra gaden og få rådgivning og vejledning i eller til systemet.
Er du forhindret i at møde op i værkstedet, kan SJ-Hjælp kontaktes på tlf. 70 60 26 86 eller mail: kontakt@sjhjaelp.dk.