Det bedste trænerjob

Livsbekræftende at være træner

Det kan være en stor mundfuld at træne børn og unge med handicap eller specielle behov, men har man et åbent sind og et stort hjerte, skal det hele nok lykkes.

Det siger Mona Bober, som er træner i den odenseanske handicap-bowlingklub Trippel, hvor cirka 150 mennesker møder op for at bowle hver onsdag.

- Det kræver noget arbejde, men det er utroligt livsbekræftende, og de vil så gerne være med i et fællesskab. Mange af dem snakker rigtig meget, så man skal være lidt tålmodig, men jeg kan sagtens rumme dem, siger Mona Bober.

En klub for alle

At bowle i Trippel er et tilbud for alle uanset alder og udfordringer, hvilket betyder, at medlemsalderen spænder fra 9 til 73 år, og at der møder et bredt udsnit af mennesker med handicap eller specielle behov op.

- Vi er en bred og broget flok og har alt lige fra kørestolsbrugere til autister. Jeg plejer at sige, at vi har alle bogstaver repræsenteret i vores klub, lyder det fra Mona Bober, som var med til at starte bowlingklubben for cirka 30 år siden.

Siden da er medlemstallet vokset stille og roligt, og sidste år var der 200 registrerede medlemmer.

- Der er en lind strøm af nye medlemmer hele tiden. Mange kommer, fordi de hører fra andre, at vi eksisterer, og rigtig mange af dem bliver hængende, fordi de hygger sig, siger Mona Bober.

Det kan Andreas Brylle på 30 år skrive under på. Han er kommet i klubben i 15 år.

- Det er rigtig dejligt at komme ud til alle de andre – at komme ud i et fællesskab, hvor de andre er ligesom dig selv. Du mærker fællesskabet fra det øjeblik, du kommer ind, for alle hilser, og alle ved, hvem du er.

Mange af medlemmerne kommer kun for hyggens skyld, men klubben deltager også i turneringer under Parasport Danmark og har hevet flere medaljer hjem.

Andreas Brylle er en af dem, der gerne deltager i turneringer, og i 2019 blev han udtaget til landsholdet og deltog i Special Olympics World Games i Abu Dhabi. Det var en kæmpe oplevelse, fortæller han.

Trods tørsten på medaljer insisterer Mona Bober dog på, at det skal være glæden ved at lave noget sammen, som skal danne rammen om klublivet.

- Vi har fokus på hyggen, livsglæden og fællesskabet. Det er rammen, og hvis det fungerer, så skal de sportslige resultater nok følge med, siger hun.