Spring til indhold

Goddag til Anders

Andes Skovgaard Madsen er ny chef for Fritid, Park og Vej. Vil du lære ham lidt bedre at kende, så læs med her.

Velkommen Anders

Hvordan har din første tid været?

- Spændende og lærerig. Fokus har været på at lære hele området, medarbejderne og de forskellige aktører at kende. Mange af tingene på området har jeg en smule viden om, fordi jeg er aktiv og engageret i mange ting, men jeg har ikke dybdegående kendskab til projekter og historik. Jeg begynder at skimte isbjerget under vandet - hvor komplekst og mangfoldigt området er.

 

Hvorfor skiftede du fra Odense Symfoniorkester til Fritid, Park og Vej?

- Jeg har altid engageret mig i det, vi mennesker bruger vores tid på, og fritidsområdet er virkelig noget, der er drevet af lyst. Det fascinerer mig. Og om man brænder for at spille et instrument eller dyrke en bestemt sport – det er ikke så forskelligt.

Både i symfoniorkesteret og her er man inde at pille ved nerven af, hvem mennesker er, og hvad vi vælger at bruge vores tid på. Derfor giver det også mening for mig med park- og vejdelen, som er alle de strukturer, der påvirker os i vores hverdag.

Til og fra arbejde går vi gennem parken og over vejen, så spørgsmålet er, hvordan vi kan designe de elementer, så vi laver en bedre by for de mennesker, som bor i den. Det samme gælder foreningslivet – det skal tilpasses de mennesker, som bruger det.

Er der ting, du har lært ved symfoniorkesteret, som du kan tage med dig?

Jeg har lært at arbejde med mennesker, som har en passion, og at passionen giver liv og puls til ens hverdag. Det mærker jeg også i foreningslivet – at der er en stærk passion omkring tingene, så det er et miljø, jeg genkender. Og så er der det der med at skulle kunne spille godt sammen – men det gælder jo heldigvis mange steder.

 

Hvordan vil du sætte dit præg på foreningsområdet?

- Jeg skal ikke revolutionere området, for det fungerer allerede godt. På den måde er det et privilegium at træde ind et sted, hvor har været en god ledelse og dygtige medarbejdere. Når jeg får et bedre overblik over området, skal vi sammen begynde at sætte en retning.

Nu er det vigtige dialogen og samarbejdet med foreningerne og civilsamfundet. Vi skal hele tiden gerne forbedre kommunikationen; hvad vil foreningerne gerne have, og hvad kan lade sig gøre?

 

Hvad er de største udfordringer, foreningslivet i Odense står overfor?

- Min idé er, at det godt kan være Tordenskjolds soldater, som trækker læsset. Jeg ved ikke, om næste led er klar til at tage over i foreningerne. Gør vi nok for det? Hjælper vi foreningerne nok med at rekruttere? Det skal vi være opmærksomme på. Foreningslivet har altid bundet lokalsamfundene sammen, og måske smuldrer det hele lidt, hvis ikke de er der. Derfor er jeg virkelig interesseret i, at det går foreningerne godt.

Men jeg har også en fornemmelse af, at vi lever i en tid, hvor den klassiske foreningsstruktur bliver udfordret. Unge vokser ikke op på samme måde som tidligere med generalforsamlinger og vedtægter. Det er ikke nødvendigvis naturligt for dem, så vi skal have øjne for, om foreningslivet passer til måden, vi lever på i dag. Og samtidig er det vigtigt, at folk forstår vigtigheden af for eksempel vedtægter og referater.

 

Hvorfor er foreningslivet vigtigt?

- Det er en katalysator for forandring og udlevelse af individuelle drømme. Der sker små energiudladninger i en by – både i kulturinstitutioner og foreninger. Det skaber en dynamik. Som samfund søger vi stabilitet, men vi er også nødt til at have små kontrollerede udbrud for at skabe begejstring og udvikling.

Foreningslivet er unikt, fordi det er drevet af lyst, og igennem lysten tager man ansvar for at opretholde det, man holder af, passer på og udvikler. I foreningerne tager medlemmerne ansvar for deres lokalområde, foreningen og hinanden.

 

Hvad er din bedste forenings-oplevelse?

Jeg spillede fodbold i den lokale klub i Faaborg. Jeg husker det der med at møde ind i klubhuset - duften, stemningen, kampene. For mig er foreningslivet meget en tryghedsstruktur. Ligesom i skolen – der er nogle miljøer, som sikrer, man hører hjemme. I en forening har man en tilhørsfølelse – man bliver del af en anden familie. Man får et sted at høre til og indgår i meningsfulde fællesskaber og relationer, som kan varer for livet.

 

Dyrker du noget nu?

Nej, jeg er desværre ikke medlem nogle steder længere. Jeg har et årskort til svømmehallen, som jeg bruger så ofte som muligt. Men jeg er nok også en af dem, der er fanget lidt af tidsånden, hvor det er svært med faste træningsdage og strukturer. Jeg forsøger dog at engagere mig, hvor jeg kan, og der er andre, der kan bruge mig.

Lige nu er al fokus dog på at komme godt ind i det fantastisk store område, som Fritid, Park og Vej er.

By- og Kulturforvaltningen