Året der gik
Hvordan er året gået i Folkeoplysningsudvalget, og hvad kommer udvalget til at have fokus på det kommende år? Vi har spurgt tre af de ”gamle” medlemmer.
Bygningsmassen er total nedslidt
Henrik Schmidt, Højby Skytte- og Gymnastikforening, næstformand i Folkeoplysningsudvalget:- Hvordan er det sidste år gået i udvalget?
- Udmærket.
Vi var til en heldagskonference i juni, hvor vi fik flere forskellige redskaber til at gøre os mere synlige, men vi er nok endt i den samme trummerum som tidligere.
Vi har i øjeblikket et stort fokus på, hvad der sker politisk. Vi er glade for, at folkeoplysningsområdet er blevet velfærd, men vi ruster os til kamp, for vi lever i en brydningstid, og det ville være uhyggeligt, hvis der kom flere besparelser på vores område. På den måde har vi rigeligt at gøre med at tackle dagen og vejen, og der er ikke plads til så mange nye idéer.
- Hvordan har foreningerne det?
- Corona medførte et vist medlemsfrafald i en del indendørsidrætter og status quo eller ligefrem medlemstilgang i udendørsidrætter. En lidt kedelig bivirkning er, at i visse gymnastikforeninger, men også andre foreninger, har man mistet nogle gode instruktører/trænere, da de ikke er vendt tilbage til foreningerne. Det giver nogle udfordringer, idet man ikke kan holde aktivitetsniveauet, man havde før corona.
Også antallet af frivillige er en større udfordring end før corona. Det er, som om folk har fået andre vaner i den lange pause fra idrætslivet, men det ser ud til, at mange af idrætsforeningernes medlemmer er vendt tilbage, og i visse idrætsgrene er medlemstallet steget til et højere niveau end før corona.
- Er der noget særligt, der optager dig?
- Bygningsmassen. Det sidste store gode anlæg, som blev bygget, blev bygget i Korup for 12-13 år siden. Hvis vi skal vente så lang tid på, at der bliver bygget nyt, ender bygningsmassen i Odense med at blive total nedslidt.
Lige nu står vi med et friluftsbad, som der ingen visioner er for, og der skal bygges 20-25 store og små anlæg for at få plads til vores foreninger. Vi er på den anden side af 800 millioner kroner. Jeg er ved at blive lidt træt, for der sker ikke rigtig noget, og lige nu står der for eksempel 1200-1400 i kø for at kunne komme til at svømme i Odense, og tre ud af vores fire førende håndboldklubber spiller alle mulige steder på Fyn, fordi vi ikke har plads til dem.
- Hvad gør I for at afhjælpe problemet?
- Vi er i gang med at lave en helhedsplan, der tydeliggør behovet for idrætsfaciliteter. Vi vil give politikerne den bedste indsigt i, hvad det er, odenseanerne mangler. Fritid og Folkeoplysning laver også en monitorering af hallerne, så vi kan se, om de bliver booket hensigtsmæssigt. Den foreløbige konklusion er, at de bliver brugt godt og vel fuldt ud. Vi er også begyndt at tale om muligheden for at optage rentefrie lån til projekter i foreningerne. Det er noget nyt.
Business as usual
Lisbeth Lunding, DOF Paarup Aftenskole:- Hvordan er året i udvalget gået?
- Det er gået efter planen. Jeg har siddet i udvalget i mange år – det har været business as usual.
- Du gik sidste år ind i udvalget med et ønske om en større synliggørelse af folkeoplysningsområdet, at bibeholde det gode samarbejde i udvalget og få medlemstallet i foreningerne og aftenskolerne op efter corona. Hvordan er det gået?
- Fokusområdet skal stadig være synliggørelse. Vi skal have fokus på hele tiden at gøre opmærksom på hele folkeoplysningsområdet. Vi er et område, der meget nemt bliver klemt og glemt.
Det er vigtigt, vi er synlige både i forhold til odenseanerne og de bevilligende myndigheder. I forhold til samarbejdet i udvalget vil jeg sige, at vi er rigtig gode til at arbejde på tværs. Det er meget kendetegnende for vores udvalg, at vi gør tingene sammen. Det er ikke helt almindeligt.
Coronaeftervirkningerne kæmper vi stadig med. Vi er ikke kommet op på samme medlemstilslutning som før corona.
- Er der noget særligt, som kommer til at kræve udvalgets opmærksomhed i år?
- Det er de samme ting, vi hele tiden kæmper for: At bevare vores tilskud, beholde deltagere og trække nye til. De nedslidte faciliteter i Odense er ikke det største problem for aftenskolerne. Her kan det mere handle om, at det kan være et problem for de mindre aftenskoler, som bruger folkeskolerne, at de ikke kan få lov til at bruge skolerne i dagtimerne.
Et bredere samarbejde
Christian Mandrup Møller, Rollespilsforeningen Føniks- Hvordan er året gået i udvalget?
- Jeg synes, at puljerne, der blev rykket fra Fritid og Folkeoplysning til Sundhedsforvaltningen, kom til at fylde for meget og koste lidt for meget energi i udvalget. Vi havde en god temadag i sommers, men puljerne kom til at dominere i den tid, der ikke var skemalagt.
- Hvordan har foreningerne det?
- Nogle oplever desværre stadig, at det frivillige arbejde står i coronaens tegn. Hvis et hold er blevet helt nedlagt, kan det være svært at starte op igen, og det kan kræve mange kræfter.
- Sidste år talte du om, at de mange online-fællesskaber var en trussel mod foreningslivet. Ser du stadig sådan på det?
- Under corona opstod der mange onlinefællesskaber, som kan være gode, men vi vil gerne have dem med i foreningslivet. Hvis jeg skal tale for rollespilsforeningerne, så er der en fornuftig medlemsfremgang. Aktiviteterne er ved at tage form efter corona. Jeg var bekymret for, om det var muligt at trække folk ud af de online-fællesskaber, som opstod under corona, men vi er ikke blevet mindre.
- Hvad vil udvalget fokusere på i det kommende år?
- Vi rollespilsforeninger er ikke på samme måde afhængige af bygningsmassen, men det er tydeligt, at den er nedslidt, og der mangler alternative lokaler til andre foreninger end idrætten. Udover kommunens tilbud kunne det være godt at synliggøre eller skabe flere kurser på tværs. Det er ærgerligt, at Odense Kommune ikke giver støtte til uddannelse, når vi sender vores frivillige ud for at lære mere.
- Har du et særligt fokusområde?
- Jeg vil gerne arbejde på at gøre Folkeoplysningsudvalget et mere virkningsfuldt organ. Da vi startede sidste år, havde vi en masse ideér til, hvordan vi skulle udbygge foreningernes samarbejde på tværs af idrætsgrene og interesser.
De traditionelle foreninger som fodbold og aftenskolerne har allerede et stort netværk, de kan trække på. Det har de nye foreninger ikke, og jeg kunne godt tænke mig, at man kunne hægte sig mere på hinandens netværk. Her tror jeg, at Folkeoplysningsudvalget kan være en god driver for netop at få etableret de tværgående netværk.