Bestyrelsens ansvar og pligter

Bestyrelsesansvar

En bestyrelse har ansvar for foreningens daglige drift, økonomi og opgaver i forhold til myndighederne.

Bestyrelsen har helt overordnet ansvaret for den daglige drift af foreningen mellem to generalforsamlinger, herunder foreningens økonomi og forpligtelser overfor myndigheder og andre samarbejdspartnere.

Derudover har bestyrelsen til opgave at motivere, kommunikere, involvere, organisere og evaluere sammen med ansvarlige i udvalg, teams og andre aktive, så foreningen bliver kendt for noget godt og positivt.

Bestyrelsens opgaver

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Når forsamlingen vælger bestyrelsesmedlemmer, giver de samtidig bestyrelsen beføjelse til at handle på foreningens vegne imellem to generalforsamlinger - og med afsæt i de aktuelle vedtagelser.

Generelt er det bestyrelsens opgave, at

• drive foreningen i tråd med dens vedtægter
• føre tilsyn med foreningens aktiviteter
• forvalte foreningens penge
• fremlægge større beslutninger, specielt om økonomi og vedtægtsændringer, for medlemmerne ved generalforsamlingen
• give revisorerne alle de oplysninger, de har brug for til at vurdere foreningens regnskab.

Bestyrelsens beføjelser

Det fremgår typisk af vedtægterne, hvor langt bestyrelsen kan gå i sine dispositioner. Det kan dog være vanskeligt i alle tilfælde at fastsætte konkrete grænser.

Generelt kan bestyrelsen indgå aftaler på foreningens vegne. Foreningen er bundet af aftaler, som bestyrelsen indgår inden for foreningens formål og aktiviteter.

Hvis bestyrelsen går uden for foreningens sædvanlige aktivitetsområde, er foreningen ikke bundet til at dække et eventuelt underskud.

Ansvar og ansvarsfordeling

Hele bestyrelsen er ansvarlig for den daglige drift, men ansvaret for økonomien ligger i første omgang hos den valgte kasserer. Kassereren har i hverdagen det daglige ansvar for foreningens penge og andre aktiver og dermed pligt til at forvalte midlerne efter generalforsamlingens og bestyrelsens anvisninger.

Nogle beløb og beslutninger kan blive så store, at det ikke er hensigtsmæssigt, at det alene er kassereren, der der kan handle på foreningens vegne.

Til sådanne situationer bør foreningen udforme nogle regler for, hvem der tegner foreningen. Det vil ofte være formand og kasserer. Af tegningsreglerne bør det fremgå, hvad kassereren må og ikke må.

Kan bestyrelsen drages til ansvar

Det er hovedreglen, at det er foreningen (den juridiske person), der hæfter for de aftaler, som f.eks. bestyrelsesmedlemmer, eller andre der handler på foreningens vegne, indgår.

Hvis f.eks. formanden eller en træner for en fodboldklub køber 10 fodbolde til ungdomsafdelingen, så er det foreningen (klubkassen), og ikke formanden eller træneren personligt, der hæfter for betalingen af fodboldene.

Ligeledes er det også foreningen, der hæfter for de ansættelsesaftaler, som bestyrelsen indgår med trænere og instruktører.

Man kan forestille sig den situation, at bestyrelsen har været alt for ambitiøs og ansat en træner, som foreningen slet ikke har råd til. Og det spørgsmål, der melder sig, når foreningen ikke længere kan betale trænerens løn, er, om træneren kun kan gøre sit krav gældende over for foreningen (klubkassen), eller om han eventuelt kan gøre sit krav gældende over for bestyrelsesmedlemmerne personligt, da det jo er dem, der har ansat ham. Også her vil svaret være, at den helt overvejende hovedregel er, at det alene er foreningen, der hæfter for trænerens løn.

De fleste foreninger får tilskud fra via folkeoplysningslovens regler. Hvis et modtaget tilskud ikke er brugt i overensstemmelse med loven eller de i medfør af loven fastsatte regler, kan kommunen kræve det for meget modtagne tilskud tilbagebetalt eller modregnet i det kommende års tilskud. Et sådan tilbagebetalingskrav skal rettes mod foreningen – jf. herved folkeoplysningsloven §§ 30 og 31, stk. 1.

Hvornår kan der blive tale om, at det er personer, der hæfter?

Som nævnt ovenfor er den alt overvejende hovedregel, at det er foreningen, der hæfter for de økonomiske dispositioner og indgåede aftaler, som f.eks. bestyrelsen, på vegne af foreningen, har indgået.

Men ingen regel uden undtagelse plejer man at sige, og sådan er det også på dette område.

Det er tidligere nævnt, at et eventuelt tilbagebetalingskrav af for meget udbetalt tilskud umiddelbart kun kan rettes mod foreningen. Folkeoplysningslovens § 31, stk. 2 fastslår dog, at bestyrelsesmedlemmer hæfter personligt for det tilskud, som foreningen har modtaget, hvis tilbagebetalingskravet er opstået som følge af en retsstridig handling eller undladelse fra bestyrelsens side, og som kan tilregnes det pågældende bestyrelsesmedlem som forsætlig eller uagtsom.

Ligeledes risikerer bestyrelsesmedlemmer at komme til at hæfte personligt for foreningens økonomiske dispositioner, hvis det enten af foreningens vedtægter fremgår, at bestyrelsen hæfter personligt eller den i den situation, hvor bestyrelsesmedlemmer har kautioneret for et lån, som foreningen har optaget. De to sidstnævnte eksempler er dog ikke noget, der forekommer særlig ofte. Og det må også kraftigt frarådes, at man som bestyrelsesmedlem, enten via ordlyden i foreningens vedtægter eller en eventuel kautionsforpligtelse, påtager sig et personligt økonomisk ansvar for foreningens drift og forpligtelser.

Kursus

Fritidsafdelingen tilbyder hvert år kurser i bestyrelsens arbejder, opgaver og ansvar. Hold øje med kursusoversigten